ISS-chef ser momentum forude efter store kontraktsejre

Udgivet den 13-08-2024  |  kl. 09:57  |  
ISS - Rengøring

ISS har holdt snuden i sporet i første halvår, hvor flere mindre forbedringer har været med til at løfte indtjeningen på tværs af landene.

Samtidig har et par store kontraktsejre i løbet af første halvår givet grobund for optimisme.

- Tingene går i den rigtige retning, og vi bliver mere profitable. Det er selvfølgelig også det, der gør, at vi hæver vores aktietilbagekøbsprogram, og det skal ses som et udtryk for, at vi er en solid og stærk virksomhed, som lever op til forventningerne, siger administrerende direktør Kasper Fangel til MarketWire.

ISS leverede en driftsmargin på 3,9 pct. i først halvår mod 3,5 pct. i samme periode året inden, mens også driftsresultatet gik frem. Begge poster var dog en smule under, hvad analytikerne havde ventet.

Fremgangen skyldes ifølge ISS-direktøren en række mindre tiltag i de forskellige lande, hvor ISS driver forretning, der tilsammen har akkumuleret sig til en bedre indtjeningsevne.

Derudover har halvåret også budt på et par vigtige kontraktsejre - blandt andet en forlængelse med selskabets største globale kunde, Barclays, til over 2 mia. kr. årligt samt to store kontrakter med britiske myndigheder.

- Jeg er selvfølgelig også glad for, at vi begynder at se momentum på mellemlang sigt. Så vi har en pipeline, der ser rigtig fornuftig ud, hvor vi blandt andet har vundet en stor kontrakt i England på over 1,2 mia. kr. årligt. Alt i alt peger pilen i den rigtige retning for ISS, siger Kasper Fangel.

PRISSTIGNINGER LØFTER TOPLINJEN

Foruden en forøgelse af aktietilbagekøbsprogrammet på 250 mio. kr. har ISS også hævet forventningen til den organiske omsætningsvækst. Det skyldes blandt andet prisstigninger på kontrakter i første halvår.

Den organiske vækst endte i første halvår på 5,9 pct., og derfor løftes forventningerne for hele året til mellem 5 og 6 pct. mod tidligere 4-6 pct.

- Det er en tak bedre end forventet ved starten på året. Det er jeg glad for, for momentum på toplinjen er en væsentlig faktor for marginforbedringerne, siger ISS-direktøren.

Det er især lønstigninger i første halvår, der har øget ISS' omkostninger, og det er så blevet overført til kunderne.

Derudover er volumen også steget i form af mere arbejde i eksisterende kontrakter såvel som udvidede kontrakter. Det har bidraget med cirka 1 pct.point i halvåret.

- Og her er det vigtige at understrege, at volumenvæksten kommer med en gennemsnitsmargin som resten af gruppen. Så det trækker ikke vores marginer ned, siger Kasper Fangel og fortsætter:

- Det er klart, at vi sagtens kunne have situationer, hvor kunderne har sagt, at hvis priserne stiger, så reducerer vi vores scope (omfanget af kontrakten, red.) tilsvarende. Men det har de ikke gjort, lyder det videre.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB