Schweizisk storbank tjener næsten dobbelt så meget som ventet

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 07:04  |  

Den schweiziske storbank UBS slår med flere træskolængder analytikernes forventninger med et overskud i andet kvartal på 1,1 mia. dollar.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News til sammenligning kun ventet et resultat på 528 mio. dollar.

Det springer også i øjnene, at forretningen med kapitalforvaltning oplevede en stærk indstrømning netto på 27 mia. dollar af nye klientmidler.

I forhold til det fremadrettede oplyser banken, at de makroøkonomiske udsigter fortsat fortsat præget af igangværende konflikter, andre geopolitiske spændinger og det kommende valg i USA.

- Vi forventer, at disse usikkerheder vil vare ved i en overskuelig fremtid, og de vil sandsynligvis føre til højere markedsvolatilitet sammenlignet med første halvår.

- Ved indgangen til tredje kvartal ser vi en positiv investorstemning og et fortsat momentum i kunde- og transaktionsaktiviteten, skriver UBS.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder