TCM Group A/S: Kvartalsrapport Q2 2024

Udgivet den 21-08-2024  |  kl. 05:45  |  

SELSKABSMEDDELELSE

Nr. 194/2024

        Tvis, 21. august 2024

Kvartalsrapport Q2 2024 (1. april - 30. juni)
(Tallene i parentes henviser til den tilsvarende periode i 2023 - AUBO Production A/S er inkl. i tallene pr. 3. juli 2023)

Organisk vækst i omsætning og forbedret indtjening på trods af udfordrende markedsforhold.

CEO Torben Paulin:
" Salget i andet kvartal udviklede sig positivt på trods af det, som forventet, svage B2B-køkkenmarked. Organisk steg salget i TCM Group med 5% i kvartalet, sammenlignet med samme kvartal sidste år, understøttet af vækst i B2C salget på mere end 25% sammenlignet med samme kvartal sidste år. Som forventet faldt B2B salget i kvartalet på grund af tilbagegangen i projektsalgsmarkedet. Den samlede omsætning i 2. kvartal var DKK 332 millioner mod DKK 256 millioner i 2. kvartal sidste år. Salget i Danmark, der udgør 80% af koncernens omsætning, steg med 15% med en underliggende organisk vækst på 6%.

Den samlede bruttomargin steg til 21,5% i 2. kvartal sammenlignet med 20,2 % i samme kvartal sidste år. Væksten i margin var forårsaget af inklusion af AUBO-salg (AUBO Production blev erhvervet i 3. kvartal 2023) og en stigning i andelen af høj margin B2C salg i omsætningen.

Justeret EBIT i 2. kvartal var DKK 28 millioner mod DKK 22 millioner i 2. kvartal sidste år, og den justerede EBIT-margin var 8,4% mod 8,7% i 2. kvartal sidste år. Hvis der tages højde for amortisering af immaterielle aktiver indregnet som en del af AUBO-opkøbet, er den underliggende justerede EBIT-margin forbedret fra 8,7% i 2. kvartal sidste år til 8,9% i 2. kvartal i år.

Det frie cash flow var DKK 26 millioner mod DKK -2 millioner sidste år som følge af den højere indtjening og en væsentlig forbedring af arbejdskapitalen. Gearingen faldt yderligere til 3,20 (ned fra 3,73 i det foregående kvartal), hvilket er betydeligt under de aftalte covenants.

I andet kvartal fortsatte TCM Group med at udvide vores tilstedeværelse i Danmark med tilføjelse af to nye AUBO-brandede butikker.

Som en del af TCM Groups rejse mod at sikre fuld transparens omkring vores produkters miljømæssige påvirkning, publicerede vi miljøvarer deklarationer (EPD) for AUBO-brandet i kvartalet. Det betyder, at alle brands nu er dækket af EPD'er.

Som anført i selskabsmeddelelse nr. 193 dateret 15. august 2024 justerer vi de finansielle forventninger for 2024 for TCM Group med hensyn til omsætning og indtjening. Vores finansielle forventninger til hel-årsomsætningen for 2024 er nu i intervallet DKK 1.125-1.200 millioner (tidligere DKK 1.000-1.150 millioner) med en indtjening (justeret EBIT) i intervallet DKK 70-90 millioner (tidligere DKK 55-85 millioner). Forventningerne for justeret EBIT inkluderer en forventet positiv effekt fra justering af det betingede vederlag relateret til opkøbet af AUBO Production A/S i niveauet DKK 3-5 millioner."

Finansielle nøgletal 2. kvartal 2024

Omsætningen blev DKK 332,2 millioner (DKK 255,5 millioner) svarende til en omsætningsstigning på 30,0%.Justeret EBITDA DKK 36,7 millioner (DKK 27,5 millioner). Justeret EBITDA margin var 11,1% (10,8%).Justeret EBIT DKK 28,0 millioner (DKK 22,3 millioner). Justeret EBIT margin var 8,4% (8,7%).Engangsposter havde en samlet negativ indvirkning på DKK 0,0 million (DKK 2,8 millioner).EBIT på DKK 28,0 millioner (DKK 19,5 millioner), svarende til en EBIT margin på 8,4% (7,6%).Periodens resultat på DKK 18,9 millioner (DKK 12,2 millioner).Frie pengestrømme var DKK 25,8 millioner (DKK -1,6 millioner).Cash conversion ratio var 94,8% (48,8%).

Finansielle nøgletal 1. halvår 2024

Omsætningen blev DKK 624,7 millioner (DKK 519,4 millioner) svarende til en omsætningsstigning på 20,3%.Justeret EBITDA DKK 61,1 millioner (DKK 45,5 millioner). Justeret EBITDA margin var 9,8% (8,8%).Justeret EBIT på DKK 43,8 millioner (DKK 35,4 millioner). Justeret EBIT margin var 7,0% (6,8%).Engangsposter havde en negativ indvirkning på DKK 0,0 millioner (DKK 4,7 millioner).EBIT på DKK 43,8 millioner (DKK 30,9 millioner), svarende til en EBIT margin på 7,0% (5,9%).Periodens resultat DKK 25,9 millioner (DKK 17,6 millioner).Frie pengestrømme var DKK 38,4 millioner (DKK -37,4 millioner).Finansielle forventninger for helåret 2024 er en omsætning i niveauet DKK 1.125-1.200 millioner med indtjening (justeret EBIT) i niveauet DKK 70-90 millioner.

For yderligere information:
Torben Paulin, CEO TCM Group A/S, +45 21 21 04 64
Thomas Hjannung, CFO TCM Group A/S, +45 25 17 42 33
IR Kontakt: ir@tcmgroup.dk

Præsentation
Delårsrapporten bliver præsenteret onsdag den 21. august 2024 kl. 9:30 CEST i en telekonference, der kan følges på TCM Groups hjemmeside eller på https://edge.media-server.com/mmc/p/5atfeaup.

For at deltage i telekonferencen og dermed have mulighed for at stille spørgsmål, skal deltagerne registrere sig forud for konferencen via nedenstående link. Ved registrering vil hver deltager få udleveret deltageropkaldsnumre og en unik personlig PIN-kode.
Online registrering til opkaldet: https://register.vevent.com/register/BIc049f0a905b44997b5408ac2d547d39a

Om TCM Group

TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener, badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er designet og produceret i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkken, Nettoline og AUBO. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 220 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. TCM Group sælger desuden køkkener som private label gennem byggemarkedskæder i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. TCM Group er leverandør til den 45% ejede e-commerce køkkenvirksomhed Celebert, som opererer gennem de forskellige brands kitchn.dk, billigskabe.dk, Celebert og Just Wood. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Denne kvartalsrapport indeholder udtalelser om fremtiden, herunder udtalelser om TCM Group's fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og fremtidige målsætninger. Udtalelserne er baseret på forventninger eller forudsigelser, som ledelsen anser for at være rimelige på tidspunktet for offentliggørelsen af denne kvartalsrapport. Udsagn om fremtiden er forbundet med risici og usikkerhed samt en række faktorer, hvoraf mange vil være udenfor TCM Group's kontrol. Dette kan medføre, at den faktiske udvikling og det faktiske resultat afviger væsentligt fra forventningerne i årsrapporten. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds-, konkurrence- og leverandørforhold samt finansielle og lovgivnings forhold.

Vedhæftede filer

194. Kvartalsrapport Q2 2024 Q2 2024 interim report - DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel