Sydbanks delårsrapport - 1. halvår 2024

Udgivet den 21-08-2024  |  kl. 06:26  |  

Selskabsmeddelelse nr. 38/2024
21. august 2024

Sydbanks delårsrapport - 1. halvår 2024

Hovedpunkter fra regnskabet for 1. halvår 2024

Periodens resultat på 1.624 mio. kr. giver en egenkapitalforrentning på 22,4 pct. p.a. efter skatBasisindtjening på 3.646 mio. kr. er 8 pct. højere end i samme periode i 2023Handelsindtjening på 153 mio. kr. mod 186 mio. kr. i samme periode i 2023Basisomkostninger på 1.659 mio. kr. mod 1.600 mio. kr. i samme periode i 2023Basisresultat før nedskrivninger på 2.140 mio. kr. er 8 pct. højere end i samme periode i 2023Nedskrivninger på udlån mv. udgør en udgift på 24 mio. kr.Bankudlån stiger med 4,7 mia. kr., svarende til en stigning på 6 pct. i forhold til ultimo 2023Egentlig kernekapitalprocent er på 17,7 og er faldet med 1,2 procentpoint i forhold til ultimo 2023

Administrerende direktør Mark Luscombe udtaler om resultatet:

Det er glædeligt, at vi har præsteret et historisk højt halvårsresultat. Vi har i årets første 6 måneder løftet basisindtjeningen og den samlede indtjening fra rekordniveauet sidste år. Omkostningerne stiger med 4 pct. sammenlignet med sidste år. Bankens konstante fokus på at blive stadig mere effektiv medfører, at omkostningerne stiger mindre end effekten af de aftalte generelle lønstigninger og afskaffelsen af store bededag. Resultatet for 1. halvår 2024 er 9 pct. bedre end resultatet for samme periode sidste år og forrenter egenkapitalen med 22,4 pct., hvilket er på et meget tilfredsstillende niveau.

Som kommentar til udviklingen i forretningsomfanget siger Mark Luscombe:
-  Vi er tilfredse med at se, at den fortsatte effekt af vores stærke fokus på at yde værdiskabende rådgivning til vores kunder skaber vækst i forretningsomfanget på bankudlån, indlån og investeringsområdet. Bankudlånet stiger med 4,7 mia. kr. i 1. halvår, og indlån er tilbage på rekordniveauet som ved udgangen af 2023.

Bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen siger:

I en tid hvor den makroøkonomiske usikkerhed forbliver høj på grund af det udfordrende geopolitiske klima, er det glædeligt, at banken fortsat er velkapitaliseret og robust. Pr. 30. juni 2024 udgør bankens egentlige kernekapitalprocent 17,7, hvilket er 6,0 procentpoint over kapitalkravet. Sydbank er dermed særdeles godt rustet til at navigere i usikkerheden og støtte vores kunder.

Forventninger til 2024

Der forventes moderat vækst i dansk økonomi.Resultatet efter skat forventes at være i intervallet 2.800-3.100 mio. kr.Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2024 nedsætter indskudsbevisrenten med yderligere 0,50 procentpoint.Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Yderligere oplysninger
Bankdirektør Jørn Adam Møller, tlf. 74 37 20 30
Pressechef Susanne Ingeman Faber, tlf. 26 29 11 29

Vedhæftede filer

SM 38 Delårsrapport 1. halvår 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 Nilfisk får sænket kursmålet hos SEB efter nedjustering
17:52 Better Collective aktionærer mistede 3,6 mia. kr. fredag
17:51 Nilfisk tabte 360 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
17:49 Europa/lukning: Stoxx 600 balancerede på midten med Electrolux som dødvægt
17:05 Fredagens aktier: Rød aktieuge - prygl til Nilfisk og Better Collective
17:02 Fredagens obligationer: Stærke tillidstal fra USA og Tyskland bag renteplus
16:03 Mærsk indfører ekstratillæg grundet konflikten i Det Røde Hav
16:02 USA: Michigan-indekset var væsentligt højere i oktober end først antaget
15:49 Amerikansk modeaktie knækker på midten efter blokeret salg
15:43 USA/åbning: Tesla fortsætter optur efter regnskab i stærk start
14:29 Rusland hæver rente til højeste niveau siden angrebet på Ukraine
14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering