Det amerikanske arbejdsmarked ser mindre robust ud end første antaget

Udgivet den 21-08-2024  |  kl. 16:53  |  

Det amerikanske arbejdsmarked har muligvis ikke været helt så stærkt som første antaget.

Der blev i perioden fra marts og et år tilbage skabt 818.000 færre job end ventet, viser en foreløbig revision fra de amerikanske myndigheder onsdag eftermiddag.

Det svarer til 68.000 færre jobs om måneden end først antaget, hvis altså tallene er ligeligt fordel over de 12 måneder.

Revisionen får som regel ikke den store opmærksomhed hos investorerne, men der havde forud for onsdagens tal sneget sig en bekymring ind, for at der ville blive skruet voldsomt ned for antallet af nye job. Det ville igen sætte gang i frygten for, at den amerikanske centralbank var for sent ude med rentenedsættelserne.

Men efter offentliggørelsen er der ikke da heller ikke synderlige udsving at spore i markederne.

- Det er en sjat, men ændrer ikke på, at arbejdsmarkedet viste fremgang i 2023 og starten af 2024, lyder konklusionen fra Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital.

Han pointerer videre, at revisionen ikke siger noget om, hvordan den økonomiske situation er lige nu.

At investorerne overhovedet havde fokus på dagens revision skyldes den store recessionsfrygt, der pludselig opstod i starten af august.

- Normalt ville denne årlige revision ikke få så stor opmærksomhed.

- Men den kommer kun kort efter, at vi oplevede halvpaniske markeder for et par uger siden, hvor recessionsfrygten steg igen, i hvert fald hos nogle, selvom jeg mener, at korrektionen snarere var drevet teknik og flow, lyder det fra Mikael Olai Milhøj.

Den endelige revision af jobskabelsen ventes i starten af 2025.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen