Asien: Let sivende aktiemarkeder i kølvandet af Nvidia-nedtur

Udgivet den 29-08-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder siver generelt over en bred kam torsdag.

Markedsdeltagerne går i de amerikanske kollegers fodspor efter onsdagens kursfald på Wall Steet samt vigende indeksfutures torsdag morgen.

Futuresfaldet kommer efter gårsdagens kvartalsmeddelelse fra chipkæmpen Nvidia, der var udset til at være årets vigtigste regnskab.

Men trods bedre end ventede tal og et øget aktietilbagekøb fra chipkæmpen, var forventningerne skruet så højt op, at aktien alligevel faldt markant i eftermarkedet, hvilket trækker futuresmarkedet ned.

- Nvidia er på en måde blevet et offer for sin egen succes. Om onsdagens resultater signalerer afslutningen på investorernes stærke tilhørsforhold til chipproducenten er stadig uvist. Men i det mindste tyder reaktionen på, at det er et glimrende tidspunkt at overveje at diversificere fra Nvidia til andre chipproducenter, siger analytiker Tony Sycamore fra IG Australia i Melbourne ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,7 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i Nasdaq-indekset på 0,8 pct., mens det bredere marked står til at falde 0,4 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo tynges aktierne af kursfald i techsektoren. Tokyo Electron dropper mere end 1 pct. i kølvandet af Nvidias nedtur på nap 7 pct. i eftermarkedet i USA.

- Som den vigtigste indikator for teknologiindustrien, der nu berører næsten alle aspekter af global forretning og dagligliv, bliver Nvidias udvikling gransket som en krystalkugle for det bredere marked og den amerikanske økonomi. Så når sådan et flagskib bliver ramt, har det potentialet til at trække hele flåden ned, siger analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

Nikkei-indekset falder 0,2 pct., og også Topix-indekset viger 0,2 pct.

De kinesiske aktier bliver trukket ned af en generelt negativ stemning. Den schweiziske storbank UBS har sænkede BNP-vækstprognosen for Kina i 2024 til 4,6 pct. fra 4,9 pct.

Samtidig er markedet påvirket af skuffende resultater fra kinesiske virksomheder.

Aktiemarkedet i Hongkong falder 0,5 pct. målt på Hang Seng-indekset, og Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset dropper 0,5 pct. og 0,1 pct.

I Taipei og Seoul er der fald i Taiex-indekset og Kospi-indekset på 0,9 pct., mens Singapores Strait Times-indeks går mod strømmen med et plus på 0,2 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,2
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng -0,5
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex -0,9
Sydkoreas Kospi -0,9
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 -0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed