Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
Better Collective har givet sig ekstra godt to en halv måned til at gennemføre sit tilbagekøbsprogram for egne aktier på op til 20 mio. euro, eller omtrent 149 mio. kr. Samtidig overtager Nordea Bank ansvaret for tilbagekøbet fra ABG Sundal Collier.
Det fremgår af en børsmeddelelse.
Tilbagekøbsprogrammet blev indledt den 24. juni og skulle oprindeligt løbe frem til i går, den 5. september. Men fristen er nu forlænget til den 27. november.
Better Collective mangler fortsat at tilbagekøbe egne aktier for cirka 9 mio. euro, eller 67 mio. kr., under tilbagekøbsprogrammet.
Aktietilbagekøbet skal dække forpligtelser relateret til incitamentsprogrammer og opkøb samt medvirke til at potentielt at forbedre kapitalstrukturen ved annullering af aktier.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›