USA/T-bond: Rentefald inden vigtige inflationstal onsdag og torsdag

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 06:32  |  

Inden denne uges to vigtige inflationsmålinger for august, forbrugerpriserne onsdag og producentpriserne torsdag, handlede investorerne de amerikanske markedsrenter ned.

Udviklingen tog imidlertid ekstra fart, da en auktion over nye statslån blev afviklet med succes og vidnede om solid efterspørgsel.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 6 basispoint til 3,64 pct. I løbet af tirsdagen blev den tiårige rente registreret i et interval mellem 3,64 og 3,72 pct.

Onsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,63 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 4 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede ned med 7 basispunkter til 3,60 pct.

Onsdag morgen forrentes den toårige T-bond med 3,58 pct. i Tokyo.

- Investorerne handler renterne ned på en forventning om medgørlige datapunkter. Markedet tror ikke, at inflationstallene vil få Federal Reserve til at ændre holdning, lyder det fra Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

- Selv om centralbanken måske ikke vil sænke helt så meget, som nogle tror, så har det været fornuftigt at ligge i obligationsmarkedet, når centralbanken lemper sin pengepolitik.

Handelen med rentefutures pegede tirsdag på, at Federal Reserve vil sænke sin rente et sted mellem en og to gængse nedsættelser på 0,25 pct.point på næste uges rentemøde. Desuden indregner markedet fire-fem gængse lempelser på blot tre rentemøder inden nytår.

Tirsdag solgte finansministeriet med succes nye statslån med tre års løbetid for 58 mia. En solid efterspørgsel sikrede nemlig en lavere kuponrente i 3,44 pct. end i markedet lige inden i 3,46 pct., og det satte ekstra fart op rentefaldet i markedet.

- Auktion afspejler, at investorerne tror på, at inflationstallene vil bakke op om en mere lempelig Federal Reserve, fastslår Danske Banks investeringsekspert.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020
06:32 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:32 Valuta: Store valutakursudsving i slipstrøm af amerikansk rentereduktion
06:32 USA/T-bond: Rentestigning trods større end ventet rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:30 Kalender med link - torsdag den 19. september
17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker