Obligationer/åbning: Rentefald forstærkes efter tv-debat med fordel til Kamala Harris

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 08:53  |  

De danske statsrenter fortsætter ned onsdag morgen, hvor nattens tv-debat mellem præsidentkandidaterne i USA faldt fordelagtigt ud til den nuværende vicepræsident, Kamala Harris.

I USA blev renterne nok en gang sendt ned tirsdag aften, hvor investorerne syntes at opbygge forventninger til, at onsdagens officielle inflationsdata vil lande i et pænt lavt niveau, der rydder alle sidste forhindringer af vejen for en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i næste uge.

Spørgsmålet er nu blot, hvor stor den pengepolitiske lempelse bliver.

Tendensen er blevet forstærket efter tv-debatten, der tolkes som en lille sejr for Demokraternes Kamala Harris over tidligere præsident Donald Trump.

I hvert fald har debatten affødt faldende renter, en svækket dollar og faldende aktiefutures.

- Du ville forvente, hvis Trump var vinder, at man ville se en stærk dollar komme ud af dette. Så jeg formoder, at det er den måde, markedet ser på det på. Det er en lille overvægt til Harris, siger chefanalytiker Rob Carnell fra ING i Singapore til nyhedsbureauet Reuters.

Herhjemme falder renten på den toneangivende tiårige statsobligation fra start med 3 basispoint til 2,06 pct. efter et fald på ligeledes 3 basispoint tirsdag.

Frem mod eftermiddagens inflationstal fra USA venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News et niveau på 2,5 pct. i august mod 2,9 pct. i juli, mens kerneinflationen, der fraregner udviklingen i fødevare- og energipriserne, ventes at blive fastholdt på 3,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år