Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 06:57  |  

Det danske obligationsmarked går en rolig start på ugen i møde, da langt de flestes øjne er rettet mod onsdag, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afslutter sit rentemøde.

I eftermiddag venter nyt om erhvervstilliden i delstaten New York som dagens vigtigste makropunkt.

Fredag steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 1 basispoint til 2,09 pct.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond faldt fredag med 2 basispoint til 3,65 pct.

Det er 1 basispoint lavere end ved dansk markedslukning.

Den toårige rente faldt samtidig med 6 basispoint til 3,58 pct.

De amerikanske statsobligationer handles ikke mandag morgen på markedet i Tokyo, der holder fri i forbindelse med en national helligdag.

Fra morgenstunden kan handlerne se frem til nyt om de danske producentpriser for august. De viste i juli en stigning på 0,3 pct. på årsbasis.

Mere udslagsgivende kan det amerikanske tillidsindeks Empire Manufacturing blive. Indekset, der måler erhvervstilliden i delstaten New York, ventes i september at være steget en spids til minus 4,3 fra minus 4,7 måneden før.

RENTESÆNKNING I SIGTE

Markedet kan mandag bruge ventetiden frem til onsdag på at regne på, hvor meget Federal Reserve kommer til at sænke sin rente.

I løbet af den seneste uge er handlerne nemlig begyndt at overveje mulighederne for, om den amerikanske centralbank kunne finde på at sænke renten med mere end 25 basispoint.

Spekulationerne følger skriverier i aviser som Wall Street Journal og Financial Times, hvori overvejelser om en sænkning på 50 basispoint har været antydet.

- Investorerne indregner stadig en lille sandsynlighed for en stor rentenedsættelse på 0,50 pct.point, men sandsynligheden raslede ned efter sidste uges inflationstal, hvor kerneinflationen kom ud lidt højere end ventet, skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

- Vi vil have stort fokus på, hvilke signaler Fed-chef Powell sender med hensyn til kommende rentenedsættelser, og her er vores forventning, at Powell i modsætning til ECB-chef Lagarde vil fremstå agil og klar til at sætte renten ned adskillige gange.

Den Europæiske Centralbank sænkede torsdag i sidste uge renten for anden gang i år med 25 basispoint. Her fastholdt topchef Christina Lagarde, at banken vil gå datadrevet til værks og ikke låse sig fast på en bestemt rentebane.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed