Asien: Tokyo går mod positiv strøm i helligsdags-amputeret region

Udgivet den 17-09-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder uden for Japan stiger tirsdag, mens de japanske investorer får ørerne i maskinen af en allerede stærk, men også forventet stærkere yen.

Investorerne afventer afslutningen af den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde onsdag, hvor Federal Reserve måske - måske ikke - reducerer rente med 50 basispoint.

Men en reduktion på minimum 25 basispoint er så godt som stensikker, og udsikkerheden om størrelsen får mange investorer til at holde sig på sidelinjen.

Og hvis ikke det er nok til at reducere volumen i markedet, vil det faktum at flere af regionens børser er lukket for den traditionelle måne-festival, gøre det.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald på under 0,1 pct., når markedet åbner i New York tirsdag eftermiddag.

Børserne på det kinesiske fastland, på Taiwan og i Seoul lukket.

I Tokyo er presset på aktiemarkedet steget i takt med en styrkelse af den japanske yen.

Igen er det det pengepolitik, der spiller ind, da en stor amerikansk rentereduktion vil indsnævre rentedifferencen mellem Japan og USA, og med udsigten til indikationer om yderligere japanske rentestramninger i en overskuelig fremtid, er kontrasten mellem Federal Reserves og Bank of Japans monetære retninger markant.

Nikkei-indekset falder 2,1 pct., og Topix-indekset dykker 1,8 pct.

I Kina er det alene børsen i Hongkong, der er i gang.

Formiddagens handel har haft fokus på d nyintroducerede aktier i den kinesiske elektronikproducent Midea, der steg mere end 9 pct. ved debuten på Hong Kong Stock Exchange, efter at have rejst 4 mia. dollar i den største børsnotering i mere end tre år.

Den positive introduktion tænder et håb om, at Hongkong-børsen kan tiltrække flere kinesiske topfirmaer og genvinde titlen som verdens bedste sted for børsnoteringer.

Hong Kong Stock Exchange har lidt under et støt fald i nye introduktioner, siden et reguleringsindgreb fra Beijing, der startede i 2020, fik flere kinesiske virksomhedsgiganter til at sætte deres børsplaner i bero.

Hang Seng-indeks stiger 1,6 pct.

I Singapore ligger Strait Times-indekset med et plus på 0,6 pct., og i Sydney er ASX-indeks i plus med 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -2,1
Topix -1,8
Hongkongs Hang Seng +1,4
China Shanghai Composite Lukket
China CSI 300 Lukket
Taiwan Taiex Lukket
Sydkoreas Kospi Lukket
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 +0,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse