Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA

Udgivet den 18-09-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks storsælgende diabetesmiddel Ozempic bliver med stor sandsynlighed udtaget til de næste prisforhandlinger i USA, der skal sikre billigere medicin for den offentlige sygekasse Medicare.

Det vurderer Ulrich Otte, direktør for finans og drift i Novos amerikanske datterselskab på en sundhedskonference arrangeret af Cantor, rapporterer Bloomberg News.

Han siger også, at Novo er klar til prisforhandlingerne. De vil omfatte i alt 15 store lægemidler fra forskellige medicinalselskaber, og priserne vil så træde i kraft med virkning fra 2027.

I forvejen har Novos hurtigtvirkende insuliner, Novolog og Fiasp, været igennem prismøllen som del af de første prisforhandlinger nogensinde. Her træder besparelserne og de nye priser for Medicare i kraft fra 2026.

Resultatet af de forhandlinger blev offentliggjort i august i år og første til en prisreduktion blev på 76 pct. for Novos insuliner, men i forhold til listeprisen i USA. Og det fik ved den lejlighed Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, til at betegne effekten som "yderst begrænset" for Novo.

- Novo Nordisk betalte i 2023 i gennemsnit på tværs af sin portefølje og på tværs af kanaler i gennemsnit 74 pct. af deres listepris (i rabat, red), så forskellen er i min optik yderst begrænset.

- Dertil kommer også, at Novo Nordisk med virkning fra januar 2024 har annonceret en reduceret listepris på 75 pct. på nogle af de her produkter, så forskellen til de 76 pct. er jo ikke overhovedet betydelig, sagde Sydbank-analytikeren.

SVÆRT AT AFGØRE

Umiddelbart kan det dog være svært at afgøre, hvor meget Medicares nyforhandlede priser fra 2026 rent faktisk afviger fra de gældende udgifter til medicinen i dag.

Det skyldes, at de private forsikringsselskaber, der administrerer Medicare-ordningerne, i dag forhandler priserne på egen hånd. Og nettopriserne, som medicinalselskaberne modtager for deres medicin, er ikke offentlige.

I forhold til Ozempic kan bare få pct. ekstra prisnedslag koste en del mere, end det var tilfældet med de hurtigtvirkende insuliner. Alene i første halvår i år omsatte Ozempic for 38,4 mia. kr. i USA, mens salget af de hurtigtvirkende insuliner var 3 mia. kr. En meget stor del af Novos salg sker dog gennem de private sygesikringer.

Novo-aktien falder tirsdag 2,9 pct. i USA til 132,98 dollar, efter et nogenlunde tilsvarende fald i København på lidt over 2 pct. Omregnet svarer kursen til 892,43 kr., eller 1,2 pct. under lukkekursen for Novo på 903,40 kr. tirsdag i København.

Omkring en halv pct. af faldet i USA er netop sat ind, efter at Bloomberg skrev, at Ozempic sandsynligvis bliver en del af prisforhandlingerne. Aktien dykkede endda kortvarigt helt ned i 131,80 dollar.

For de, der følger Novo tæt, vil det dog næppe komme som nogen stor overraskelse, at Ozempic kan blive udtaget til prisforhandlingerne. Det er et emne, der har været skrevet om fra tid til anden, i det seneste halvandet år.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse