Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen

Udgivet den 18-09-2024  |  kl. 11:17  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank har indgået et forlig med de franske myndigheder i forbindelse med hvidvasksagen.

Som led i forliget skal Danske Bank betale 6,33 mio. euro, oplyses det i en meddelelse.

Forliget markerer afslutningen på de franske myndigheders undersøgelse af Danske Bank.

- Vi er tilfreds med at kunne indgå forliget med den franske anklagemyndighed og derved afslutte den sidste myndighedsundersøgelse af banken i relation til non-resident-porteføljen (udenlandske kunder, red.) i Danske Banks tidligere filial i Estland, siger Niels Heering, der er juridisk rådgiver i Danske Bank.

Sagen omhandler Danske Banks aktiviteter i sin estiske filial i perioden 2007-2014. Her har banken erkendt sig skyldig i bedrageri gennem hvidvask i forbindelse med visse transaktioner for udenlandske kunder.

Banken har i forvejen indgået forlig med de danske og de amerikanske myndigheder.

Forud for forliget havde Danske Bank hensat 80 mio. kr., mens det endelige forlig svarer til 47 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse