Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse

Udgivet den 27-09-2024  |  kl. 12:58  |  
Arkiv: Foto

Aktien i Novo Nordisk bliver fredag sendt til bunds på det danske aktiemarked efter et analysenotat fra amerikanske JPMorgan, som ser risiko for en skuffelse i salget af fedmemidlet Wegovy i tredje kvartal.

Analytiker Richard Vosser ser Novos regnskab for tredje kvartal den 6. november som en mulig skuffelse for investorerne, refererer Bloomberg News.

Nyhedsbureauet har også været i kontakt med Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank og følger Novo Nordisk tæt.

Han peger ifølge Bloomberg News på, at en stabil nyhedsstrøm vedrørende potentielle udfordrere til de storsælgende produkter Wegovy og Ozempic har gjort ondt på investeringscasen i det danske medicinalselskab.

De nylige skuffende fase 2a-data for fedmetabletten Monlunabant, der blev præsenteret sidste fredag, har heller ikke hjulpet, lyder det fra senioranalytikeren fra Sydbank.

I andet kvartal solgte Wegovy for første gang for et tocifret milliardbeløb på et enkelt kvartal, da omsætningen blev opgjort til 11,7 mia. kr. Det skuffede dog også analytikerne, der på forhånd havde ventet et salg på 13,5 mia. kr.

Efter regnskabet faldt Novo-aktien med 6,7 pct.

Fredag bakker medicinalpapiret med 3,3 pct. til 807,40 kr. Dermed er aktien nu på sit laveste siden starten af februar i år, og siden toppen i juni på 1028 kr. er Novo gået tilbage med 21,5 pct.

Det svarer til et fald i markedsværdien på lige omkring 1000 mia. kr., når man fraregner beholdningen af egne aktier.

JPMorgan anbefaler - trods fredagens lidt skeptiske analyse - dog fortsat "overvægt" af Novo Nordisk og har et kursmål på 1050 kr.

Sydbanks anbefaling er "køb".

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB