Vestas-analytiker undrer sig over manglende ordrer: "Det er bemærkelsesværdigt"

Udgivet den 30-09-2024  |  kl. 12:27  |  

Ordrerne til vindmølleproducenten Vestas plejer at komme som perler på en snor de sidste dage frem mod kvartalsafslutningerne.

Men sådan har det ikke været i denne omgang. Ikke endnu i hvert fald. Den seneste ordre er fra tirsdag i sidste uge, og stilstanden siden kalder aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank for "bemærkelsesværdig".

- Det er kvartalsafslutning i dag, og jeg sidder da selv og kigger på min mailboks og tænker: Der var da godt nok stille. At der har været så stille de seneste dage er bemærkelsesværdigt i forhold til det mønster, vi har oplevet i mange kvartaler, siger Jacob Pedersen til MarketWire.

Alene på sidste handelsdag af andet kvartal annoncerede Vestas til sammenligning hele ni ordrer. Vestas startede også tredje kvartal godt på ordresiden med en række annonceringer i både juli og august.

Men et festfyrværkeri af ordrer frem mod udgangen af september er det endnu ikke blevet til.

Hvad forventer du, at resten af dagen vil byde på?

- Jeg regner da med, at der kommer en strøm af ordrer. Det er svært at kvantificere, men alt andet ville være mærkeligt. Jeg ved ikke, om man har ændret politik og sagt, at så vigtigt er det ikke at få lukket de ordrer ved udgangen af kvartalet.

- Men i forhold til, hvad vi har set de sidste mange år, er det bemærkelsesværdigt, at der er så stille i de sidste dage op mod afslutningen af kvartalet, siger Jacob Pedersen.

Vestas-aktien falder mandag for ottende dag i træk. Ved 12.30-tiden ligger aktien 3,1 pct. lavere i 145,80 kr. I løbet af de otte dage er aktien faldet fra 163,65 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Ond månedsslutning for bilaktierne
17:21 ECB-chef bakker op om bankfusioner generelt
17:07 Mandagens aktier: Mærsk bragt til tops i surt C25 af forventet havnestrejke i USA
17:05 Vestas får tre ordrer på samlet 113 MW tæt på kvartalsafslutning
17:03 Mandagens obligationer: Yo-yo rente indledte uge med væsentlige nøgletal
16:39 Freetrailer leverer bedste resultat nogensinde og stiller yderligere fremgang i udsigt
15:53 Amerikansk aktivitetsindeks går frem men holder stædigt fast i niveauet under 50
15:52 USA/åbning: Svagt negativ åbning ændrer ikke ved, at september er i plus for S&P 500
15:36 ECB's Lagarde er mere sikker på at kunne tæmme inflationen
15:29 Feds Bowman gentager at inflationen er "ukomfortabelt" over målet
14:33 Lavere tysk inflation giver ECB mulighed for at sænke renten
14:30 Analytiker: Salg af FLS vil kræve en god pris
14:12 USA/Tendens: Trykket stemning ved indgang til vigtig makrouge
14:04 Deutsche Bahn: DSV kom med det højeste og mest attraktive bud
14:04 Tysk inflation aftog lidt mere end ventet i september
13:08 Kempen ser stort potentiale i Gubra: Indleder med "køb" og højt kursmål
13:07 Europa/aktier: Bilindustrien sætter europæiske aktier i bakgear fra ugestart
12:50 Vestas-aktien falder for ottende dag i træk: Analytiker venter ordrer senere på dagen
12:27 Vestas-analytiker undrer sig over manglende ordrer: "Det er bemærkelsesværdigt"
12:09 Obligationer/middag: Mindre rentestigning indleder uge med væsentlige nøgletal