Asien: Stærkt blandet start med fokus på teknologisegmentet
De asiatiske aktier åbner ugen med stærkt differentierede indeks.
De teknologirelaterede aktier har en solid start på ugen, men de japanske kan ikke følge med, da indikationer om kommende renteforhøjelser fra den japanske centralbank får investorerne til at bakke ud.
Bank of Japans guvernør, Kazuo Ueda, gentog mandag, at centralbanken vil fortsætte med at hæve renten, hvis den økonomiske udvikling og prisudviklingen bevæger sig i overensstemmelse med dens prognoser. Men om der kommer en forhøjelse i december står fortsat hen i det uvisse.
Techinvestorerne ser frem mod Nvidias resultater for tredje kvartal onsdag, hvor analytikere forventer, at lederen inden for chips til kunstig intelligens vil vise endnu en stærk stigning i omsætningen.
Det store fokus på techsektoren afspejles i de amerikanske indeksfutures, der indikerer en stærkt blandet start på uge på Wall Street.
Dow Jones indikeres åbne med et lille tab, mens det brede marked, S&P 500, står til et plus på 0,3 pct., mens Nasdaq overhaler alt og alle med et plus på 0,7 pct.
MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,3 pct.
I Tokyo svækkes aktiemarkedet af udsigterne til nye renteforhøjelser, der ventes at have en dobbelt virkning. En forhøjelse vil gøre det dyrere at finansiere virksomhederne og samtidig vil det styrke den japanske yen og ramme eksportindtægterne.
Nikkei-indekset falder 1,0 pct. og Topix-indekset dropper 0,7 pct.
De kinesiske aktier ligger i den positive ende af skalaen.
CSI 300-indekset og Shanghai Composite stiger 1,2 pct. og 1,1 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks øger 1,2 pct.
Børsen i Taiwan ligger med et fald på 0,7 pct. i Taiex-indekset, og Singapores Strait Times viger 0,1 pct., mens Kospi-indekset i Seoul modsat stiger hele 2,0 pct
Sydneys ASX-indeks står til at lukke med en gevinst på 0,2 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -1,0 |
Topix | -0,7 |
Hongkongs Hang Seng | +1,2 |
China Shanghai Composite | +1,2 |
China CSI 300 | +1,1 |
Taiwan Taiex | -0,7 |
Sydkoreas Kospi | +2,0 |
Indiens BSE Sensex | -0,6 |
Singapores STI | -0,1 |
Sydney ASX 200 | +0,2 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›