(1) Falck køber norsk selskab for 190 mio. DKK

Udgivet den 16-09-1996  |  kl. 09:22  |  

Falck A/S køber den norske rednings- og sikringsvirksomhed Falken AS og styrker dermed yderligere sin position på det norske marked. Falken udfører bl.a. autohjælp, ambulancetjeneste samt alarm- og sikringsydelser og minder på mange måder om Falck i Danmark, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

Falck har i forvejen 25,4 pct. af aktierne i Falken AS. De resterende aktier, som Falck nu overtager, ejes af Norsk Hydro, Norsk Vekst, Industriforsikring, samt familien Andresen, heriblandt selskabets adm. direktør Arve Andresen.

Aftalen er indgået under forudsætning af tilfredsstillende due diligence og myndighederne godkendelse med forventet closing primo oktober 1996.

Købesummen for de resterende 74,6 pct. aktier i selskabet er aftalt til 190 mio. DKK (212 mio. NOK), der betales kontant ved closing.

Goodwill-beløbet i forbindelse med købet vil i overensstemmelse med Falck-koncernens regnskabsprincipper blive straksafskrevet over egenkapitalen. Straksafskrivningen bliver i størrelsesordenen 110 mio. DKK.

Ved udgangen af juli 1996 er der realiseret et primært driftsresultat på 14,5 mio. NOK. Den ventede omsætnings- og indtjeningsvækst fra 1996 til 1997 skal ses på baggrund af en meget stor tilgang af nye alarmkunder i 1996. Ved indgangen til 1997 vil selskabet have omkring 32.000 alarmovervågninger med en årlig porteføljeværdi på 70-80 mio. NOK. Endvidere har selskabet med virkning fra 01.01.1997 indgået en 5-årig kontrakt om handicapkørsel for Oslo kommune med en årlig omsætning på 40-45 mio. NOK.

(fortsættes)

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25