Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA

Udgivet den 04-10-2024  |  kl. 06:59  |  
Maersk

Massive kursfald er skyllet ind over de asiatiske rederiaktier fredag, efter at strejken blandt havnearbejdere på USA's østkyst er blevet afblæst.

Havnearbejdere er torsdag gået ind på en ny overenskomst med en samlet lønstigning på 62 pct. over seks år og slutter dermed en strejke, som blev indledt tirsdag, skriver Reuters.

Torsdagens aftale løfter timelønnen til 63 dollar fra 39 dollar over seks år, erfarer nyhedsbureauet. Forhandlingsparterne er dog ikke nået helt på plads med alle detaljer i overenskomsten.

Derfor forlænges den nuværende hovedaftalen frem til den 15. januar 2025 med henblik på, at parterne vender tilbage til forhandlingsbordet for at få styr på de sidste detaljer i aftalen.

Strejken har skabt udfordringer for branchen på grund af flaskehalse, og havde af samme årsag potentiale til at sende containerraterne i vejret. Spørgsmålet er dog, hvor stor effekten bliver af strejken, der trods alt kun varede tre dage.

Investorernes reaktion på de asiatiske børser tyder på, at finansmarkederne venter en relativt hurtig tilbagevenden til en situation med overkapacitet på containermarkedet og rigelig plads på skibene.

- Investorer, der håbede på et kortvarigt opsving i containerraterne, som er i en nedadgående trend, solgte, da strejken sluttede, siger Yang Ji-hwan, analytiker hos Daishin Securities i Seoul, til Reuters.

De japanske rederieaktier falder 7-10 pct. og nogenlunde samme udvikling ses i Hongkong og Taiwan.

Mærsks B-aktie faldt torsdag 3,6 pct. til 10.270 kr.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling fredag:

Rederi Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo) -7,3
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) -9,6
Nippon Yusen KK (Tokyo) -9,7
HMM (Sydkorea) -4,8
Evergreen Marine (Taiwan) -8,8
Cosco Shipping (Hongkong) -8,5
Orient Overseas (Hongkong) -8,1

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause
06:34 Trygs kursmålet løftes 6 pct. af Citi
06:34 Vestas får sænket kursmålet til 151 kr. fra 165 kr. af JP Morgan