USA/tendens: Vinkel på muskuløs jobraport skifter til renteeffekt og trækker ned

Udgivet den 07-10-2024  |  kl. 14:06  |  

Efter fredagens begejstring over den solide amerikanske jobrapport, som sendte det brede S&P 500-indeks op med 0,9 pct. synes markedet mandag at have skiftet synsvinkel på rapporten.

Hvor fredagens optimisme var begrundet i udsigten til en blød landing for den amerikanske økonomi, ses der nu med rynkede bryn på effekten for renteudsigterne, som nu ikke tegner sig på positive.

Ifølge Nyhedsbureauet Reuters ser investorerne nu en sandsynlighed på 93 pct. for en almindelig rentenedsættelse på 25 basispoint på rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i november. Tidligere var håbet rettet mod en dobbelt så stor rentereduktion. Men det håb slukkede den muskuløse jobrapport.

FALD I ALLE TRE FUTURES.

Frem mod åbningen af børserne i New York mandag eftermiddag handles futures for de tre store aktieindeks med fald på 0,5 pct. for futuren i S&P 500-indekset, på 0,6 pct. for den rentefølsomme Nasdaq-future, mens futuren for de tungeste aktiers Dow Jones-indeks falder 0,4 pct.

Fredag steg Dow Jones-indekset 0,8 pct. til rekordniveauet i 42.352,75 indekspoint. Nasdaq-indekset steg 1,2 pct.

MEGAAKTIER FORTSAT PRESSET

Allerede fredag var de store rentefølsomme magacap-aktier presset af de mere beskedne renteudsigter. Og presset fortsætter mandag, hvor Nvidia taber 0,4 pct., Amazon.com taber 1,6 pct., og Apple går ned med 1,1 pct. i formarkledet.

For Amazon gælder der særlige, at Wells Fargo har nedgraderet sin anbefaling af aktien til "ligevægt" fra "overvægt" ifølge Bloomberg News.

Mere selskabsspecifikt er der plus til medicinalkoncernen Pfizer på 3,0 pct. efter oplysning om, at aktivistinvestor Starboard Value har opbygget en aktiepost i medicinalkæmpen på cirka 1 mia. dollar. Aktivistinvestoren vil sætte gang i en vending for den skrantende medicinalkoncern, skriver Bloomberg News med henvisning til personer med kendskab til sagen. Starboard har henvendt sig til tidligere Pfizer-direktører Ian Read og Frank D'Amelio for at søge hjælp i bestræbelserne, og de har udtrykt interesse i at hjælpe, siger kilderne.

GOOGLE MISTER ANNONCEGREB

Google-ejeren Alphabet falder 0,6 pct. i formarkedet. Google begynder at miste sit greb om søgeannonceringsmarkedet, der er næsten 300 mia. dollar værd på verdensplan, idet udfordrere såsom Tiktok og AI-søgningsvirksomheden Perplexity begynder at øge deres markedsandele. Det skriver Wall Street Journal.

Den nye uge byder på væsentlige kalendersatte begivenheder med regnskaber fra de store banker som JPMorgan, Wells Fargo og Blackrock fredag samt torsdagens offentliggørelse af amerikanske forbrugerpriser i september. De ventes ifølge Bloomberg News at vise, at inflationen for kernepriserne var uændret 3,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed