Feds Bostic er klar til at springe rentenedsættelse over i år

Udgivet den 11-10-2024  |  kl. 06:35  |  

Hvis nøgletallene peger på, at det er passende for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, at springe en rentenedsættelse over på et af de to resterende rentemøder i år, er bankens regionale direktør i Atlanta klar til det.

Sådan lyder det torsdag fra Raphael Bostic, som direktøren for centralbankens afdeling i staten Georgias hovedstad hedder.

- Jeg er helt komfortabel med at springe et møde over, hvis data antyder, at det er passende, siger Raphael Bostic ifølge Bloomberg News til Wall Street Journal.

Han peger på, at torsdagens inflationsdata, der pegede på en lidt højere inflation end ventet i september, netop er den slags nøgletal, der gør, at det måske kan være passende at tage en pause fra de pengepolitiske lempelser i november.

Raphael Bostic siger samtidig, at han 100 pct. støttede den store rentenedsættelse på 50 basispoint, som Federal Reserve gennemførte i september, og at han samtidig i forbindelse med det rentemøde selv anbefalede én yderligere nedsættelse på 25 basispoint i år.

TRE ANDRE REGIONALE CHEFER TRÆKKER PÅ SKULDRENE

Mere overbevist om retningen synes John Williams, der er chef for Federal Reserves afdeling i New York, at være.

- Måned for måned er der udsving og bump i data, men vi har set en ret stabil proces med inflationen i nedadgående retning, siger John Williams torsdag ifølge Bloomberg News.

- Jeg regner med, at det vil fortsætte, uddyber han.

Hos Federal Reserves afdeling i Chicago ser øverste chef Austan Goolsbee tilsvarende på tingene. Han peger på, at den overordnede trend for inflationen over de seneste 12-18 måneder har været nedadgående, og i Richmond peger Thomas Barkin på, at inflationen "helt sikkert kører i den rigtige retning."

Federal Reserves rentekomité, Federal Open Market Committee (FOMC), mødes til rentemøde i både november og december.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag