Luksusaktier falder tungt oven på sløjt LVMH-regnskab

Udgivet den 16-10-2024  |  kl. 10:05  |  

De europæiske luksusaktier falder over en bred kam onsdag, efter at den franske luksusgigant LVMH, som står bag brands som Louis Vuitton og Moët, tirsdag efter markedslukning kunne præsentere et dårligere end ventet regnskab for årets tredje kvartal.

Værst går det ikke overraskende ud over LVMH selv, som falder til bunds i undersektoren for forbrugerprodukter og tjenester i det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600. Aktien går tilbage med 5,4 pct. onsdag formiddag.

LVMH-aktien er skarpt forfulgt af Christian Dior og Kering, som blandt andet står bag Yves Saint Laurent, Gucci og Balenciaga. Aktierne falder med op til 4,7 pct.

Tirsdagens regnskab fra LVMH viste, at koncernen så en tilbagegang i omsætningen for kvartalet på 3 pct. Her var der ventet en fremgang på 1 pct. Et fald, der i store træk skal tilskrives den svage kinesiske efterspørgsel.

- Det har bidraget til investorernes bunke af bekymringer over en sektor, der er stærkt afhængig af Kina. Det har taget dampen ud af det nylige rally i luksusaktier, der fulgte nyheden om kinesiske stimuluspakker, skrev Reuters Ankur Banerjee onsdag morgen.

Europæiske luksusaktier, som falder mest i Stoxx 600 onsdag formiddag:

Aktie Udvikling i pct.
LVMH -5,4
Christian Dior -4,7
Kering -4,1
Moncler -3,4
L'oreal -3,4
Burberry -2,9
Brunello Cucinelli -2,5

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Europa❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

13:58 Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision
13:37 Morgan Stanley sendes i vejret efter stærkt tredje kvartal
13:30 Qualcomm venter med at rykke ind på Intel til efter præsidentvalget
13:15 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
13:01 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
12:38 Europa/middag: Teknologi- og luksusaktier presset efter nyheder fra af ASML og LVMH
12:12 Just Eats kunder havde mindre appetit på takeaway i tredje kvartal
12:00 Obligationer/middag: Renter falder efter opløftende inflationsnyt og før ECB-møde
11:54 Ørsted får lagt 5 pct. til kursmålet hos DBS Bank
11:26 Aktier/middag: Småsur aktiestemning i København efter skuffelser fra europæiske giganter
11:13 Producenter af høreapparater indleder branchemesse på toppen af vækstbølge
10:58 Danske Bank om regnskabssæsonen: Skyhøje forventninger giver ingen plads til skuffelser
10:18 Ørsted får sænket anbefaling til "sælg" af norske DNB
10:05 Luksusaktier falder tungt oven på sløjt LVMH-regnskab
09:18 Aktier/åbning: Surt marked kun en håndfuld C25'ere stiger
09:00 Obligationer/åbning: Behov for sikkerhed - Rentefald fortsætter
08:45 Finsk bryggeri bag Vestfyen vokser i stilstående marked
08:41 Pund svækket efter lavere inflation end ventet
08:26 Råvarer: Olieprisen stabiliseres efter kraftigt fald tirsdag
08:19 Aktier/tendens: Udsigt til småsur nyhedsstille dag med fokus på GN og Demant