Valuta: Stigende renter presser dollar til stærkeste niveau i to en halv måned

Udgivet den 22-10-2024  |  kl. 06:32  |  

Styrkelsen af amerikanske dollar fortsætter tirsdag morgen, og valutaen er nu på det stærkeste niveau i to en halv måned.

Det er forventninger om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil indtage en mere afmålt tilgang til rentenedsættelser, der sammen med usikkerheden om udfaldet af det amerikanske præsidentvalg holder investorerne ude på kanten af stolen.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 103,92 mod 103,79 mandag eftermiddag.

Stigende amerikanske renter presser yen, euro og pund i knæ.

Temaet er opbygget i løbet af de sidste par uger, efter at økonomiske data gentagne gange har indikeret, at den amerikanske økonomi forbliver stærk, hvilket har resulteret i markedets tilbagerulning af de høje forventninger til store og hurtige rentenedsættelser fra Federal Reserve.

Mandag var der verbal støtte fra ikke mindre end fire af Federal Reserves topfolk, der alle udtrykte forventning til yderligere rentenedsættelser, men der holdt enigheden også op, idet der er stor divergens mellem, hvor hurtigt og hvor dybt de mener, at nedsættelser bør materialisere sig.

Det giver en forsmag på, hvad der kan forventes, når centralbankens pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee, samles i starten af november.

De finansielle markeder indregner for tiden knap 90 pct. sandsynlighed for, at renten reduceret med 25 basispoint på mødet, hvor for blot en måned siden var tale om en 50/50 sandsynlighed for en 50 basispoints reduktion ifølge CME FedWatch.

Og lempelserne i resten af året er skruet ned til 41 basispoint.

- Vi tror, at det er ret sandsynligt med en nedsættelse på 25 basispoint i november og december, men vi ser mere usikkerhed om tempoet næste år, skriver Goldman Sachs i et notat og peger på en kombination af det amerikanske præsidentvalg og forventninger til stærke vækstdata samt en stabil arbejdsløshedsprocent de næste par måneder.

PRÆSIDENTVALGET SPILLER IND

Det amerikanske valg er kun to uger ude i fremtiden, og der er stigende odds for, at tidligere præsident Donald Trump vinder valget. Hvis det bliver tilfældet, vurderes dollar at skyde i vejret, da hans foreslåede told- og skattepolitik anses for at presse de amerikanske renter yderligere op.

Meningsmålingerne er dog fortsat alt for tætte til at kunne forudsige resultatet, og analytikere forventer mere volatilitet, når investorerne positionerer sig op til resultatet løber ind.

- Under en Trump-sejr kan vi forvente et noget tumultagtigt miljø med en masse usikkerhed, pointerer Pinebridge Investments i et notat ifølge Reuters.

En Trump-sejr kan ses som en kortsigtet medvind for markedet, mens billedet ser anderledes ud på længere sigt. Samtidig anses en sejr til Kamala Harris som "status quo", der sandsynligvis vil indebære en langsom proces for et politiske skifte.

Renten på den toneangivende amerikanske tiårige T-bond ringede helt oppe på 4,20 pct. mandag, og niveauet holder i Tokyo tirsdag morgen.

POLITISK USIKKERHED I JAPAN

De stigende renter tynger japanske yen, som er ekstremt følsom over for bevægelser i statsobligationsrenterne, og samtidig er der politisk usikkerhed i Japan omkring parlamentsvalget på søndag.

Meningsmålingerne varierer usædvanligt meget, og det regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP) kan ende med at miste deres majoritet og katalysere samme politisk uro som i 2009, hvor LDP mistede kontrollen over det nu hedengangne Demokratiske Parti.

Dollar koster tirsdag morgen 150,76 yen mod 150,24 yen mandag eftermiddag.

Euro koster samtidig 1,0819 dollar mod 1,0835 dollar mandag eftermiddag, mens pund koster 1,2991 dollar mod 1,3001 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde
09:31 Aktier/åbning: Mærsks opjustering bliver mødt med skuldertræk hos investorerne
09:25 Demant og GN sendes i hver sin retning efter indledt dækning hos Goldman
09:01 Obligationer/åbning: Renteopturen fortsætter efter øgede forventninger til Trump-sejr
08:45 Mærsks opjustering kvitteres med løftet kursmål hos fransk børshus
08:33 Mærsk spås stigning på 4 pct. af DNB efter nye tal
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan trække op i eliteindeks efter opjustering
08:16 Tysk softwaregigant opjusterer: Lukrativ cloud-forretning bliver ved med at levere
08:06 Råvarer: Oliepriserne falder da bekymring for Kinas efterspørgsel tynger markedet
07:51 Leo Pharma snupper IR-chef fra Danske Bank før mulig børsnotering
07:45 Norsk storbank ser større efterspørgsel på lån og tjener bedre end ventet
07:26 Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal
07:20 Obligationer/tendens: Rentestigning i sigte forud for taler fra ECB-direktører
07:10 Logitech løfter forventninger efter stigende efterspørgsel
06:42 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:35 Mærsks asistiske konkurrenter stiger tirsdag efter opjustering
06:34 Først til 4000? Nvidia er favorit i kampen om næste milepæl
06:34 Mærsk opjusterer for milliarder: Strejke, uro og købelyst holder hånden under fragtpriser
06:32 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:32 Valuta: Stigende renter presser dollar til stærkeste niveau i to en halv måned