Prisen på containerfragt falder for 14. uge i træk

Udgivet den 24-10-2024  |  kl. 16:05  |  

Der er igen prisfald på fragten af en container til søs.

Det fremgår af rateindekset World Container Index, hvor det overordnede indeks nu er faldet 14 uger i streg.

Det viser opgørelsen torsdag fra konsulenthuset Drewry, der gælder for en 40-fods container, feu.

For den seneste uge er prisen faldet 3,8 pct. til 3094,82 dollar. Inden faldene satte ind, var prisen 5937,37 dollar per container.

Prisen ligger dermed mere end 70 pct. under den hidtidige top under coronapandemien på 10.377 dollar i september 2021.

Med til historien hører dog, at niveauet inden coronapandemien var på 1420 dollar gennemsnitligt i 2019, fremgår det af tal fra konsulenthuset.

Den nuværende rate ligger dermed 118 pct. højere end den gennemsnitlige rate 2019.

Den seneste uges udvikling dækker også over forskelligheder på de enkelte ruter. Blandt andet steg prisen på fragt fra Rotterdam til New York med 28 pct. til 2663 dollar per feu.

Raterne på ruterne fra Shanghai til Rotterdam faldt derimod 7 pct. til 3132 dollar per feu.

Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Unibrew skuffer i fjerde kvartal og ender i nedre del af prognosespænd
17:49 Unibrew skuffer i fjerde kvartal og ender i nedre del af prognosespænd
17:47 Europa/lukning: Banker i top på udskudt regulering på handel præget af nervøsitet
17:39 Europæiske naturgaspriser falder for femte dag i træk
17:04 Tirsdagens aktier: Bankaktier i top på udskudte regler - Ørsted og Novo fulgte med
17:00 Tirsdagens obligationer: Stille dag på kontoret - renten stod i stampe
16:49 Tesla-aktien styrtdykker: Markedsværdi under 1000 mia. dollar
16:18 Banker fører an på positive aktiemarkeder i Europa: Nye kapitalregler kan blive udskudt
15:49 Nordfyns Bank ramte lidt under midten af prognosespænd
15:44 USA/åbning: Uens trav på Wall Street - Hims & Hers i dybt fald
15:11 Boozt vil flytte hovedkontor fra Malmø til København
14:43 Aarsleff er klar til at indtage Færøerne efter godkendt opkøb
14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente