Boeing vil rejse knap 19 mia. dollar for at holde kreditbureauerne fra døren
Flyproducenten Boeing har søsat et salg af aktier for knap 19 mia. dollar for at afværge en sænket kreditvurdering hos bureauer som Fitch og S&P Global.
Det oplyser selskabet i en indberetning ifølge Bloomberg News.
Konkret vil flyproducenten udstede 90 mio. nye aktier. Hertil kommer aktier handlet på udenlandske børser for omkring 5 mia. dollar.
De 90 mio. aktier udgør en værdi på omtrent 14 mia. dollar, hvis der tages udgangspunkt i lukkekursen fredag på 155,01 dollar.
Det har ifølge Bloomberg News heddet sig, at Boeings kreditvurdering er i overvejende risiko for at blive sænket til "junk-"status. Det kan vanskeliggøre muligheden for at optage lån for den i forvejen kriseramte flyproducent.
Hos S&P Global har Boeing eksempelvis negative udsigter for kreditvurderingen, der i forvejen er "BBB-" - det laveste trin inden "junk".
Selskabet har i de seneste år haft flere problemer med sine fly, og i øjeblikket forhandles der med 33.000 af Boeings strejkende ansatte.
Meldingen blev indledningsvist modtaget positivt i formarkedet, men udsigten til en udvanding af aktien synes siden at have overtaget. Boeings aktie falder 0,6 pct. i formarkedet.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›