Novo-rival skuffer stort med salgstal for tredje kvartal

Udgivet den 30-10-2024  |  kl. 12:14  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks store amerikanske rival, Eli Lilly, skuffer stort med sine salgstal for vægttabsmidlet Zepbound og diabetes 2-midlet Mounjaro.

Midlerne, der konkurrerer med Novos supersællerter, vægttabsmedicinen Wegovy og diabetes 2-middel, Ozempic, har begge solgt for adskillige hundreder af millioner dollar mindre end ventet i tredje kvartal.

Zepbound, der blev tilgængeligt på amerikanske apoteker den 5. december sidste år, solgte i perioden for 1256 mio. dollar. Til sammenligning havde analytikere ventet et salg på 1628 mio. dollar ifølge Bloomberg News.

Salget af Eli Lillys Mounjaro, der konkurrerer med Novos Ozempic til behandling af type 2-diabetes, skuffede desuden med et salg 3113 mio. dollar mod ventet 3620 mio. dollar.

Trods skuffelserne er salget af begge lægemidler dog gået hastigt frem.

Alene salget af Mounjaro er mere end fordoblet fra 1,41 mia. dollar i tredje kvartal sidste år, mens Zepbound altså har passeret en kvartalsomsætning på 1 mia. dollar efter mindre end et år på markedet.

Lilly melder da også i regnskabet om fortsat stærk efterspørgsel efter Mounjaro og positive rabatjusteringer.

Modsat har engrosleddet ifølge Lilly reduceret sine lagre, hvilket har påvirket salget af Mounjaro negativt.

Også salget af Zepbound er ifølge Lilly negativt påvirket af lagernedbringelser i engrosleddet.

DÆMPER SALGSFORVENTNINGERNE

For hele 2024 dæmper Eli Lilly forventningerne til toplinjen, der nu ventes at lande på 45,4-46 mia. dollar og altså i den nedre ende af den tidligere prognose på 45,4-46,6 mia. dollar.

Samtidig signalerer Eli Lilly, at det stadig har svært ved at følge med efterspørgslen efter Mounjaro og Zepbound, der begge bygger på det aktive stof, Tirzepatid.

- Virksomheden investerer kraftigt i at øge udbuddet af Tirzepatid og har balanceret sine efterspørgselsskabende aktiviteter og lanceringer på nye markeder med sin produktion for at understøtte kontinuiteten i behandlingen af patienterne.

- I tredje kvartal fortsatte virksomheden med at være forsigtig med at opskalere efterspørgselsskabende aktiviteter, skriver Lilly i forventningsafsnittet.

Lilly-aktien falder 7,5 pct. i formarkedet. Herhjemme falder Novo desuden 4 pct. til 737,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

15:05 Baltic Dry-indekset falder igen efter stigning tirsdag
14:54 USA/åbning: Eli Lilly på vej mod største fald siden år 2000 i lidt surt marked
14:23 Super Micro i frit fald: Revisionshus siger op under gennemgang af tal
13:29 USA/tendens: Eli Lilly og Alphabet kan blive yderpoler i fladt marked
13:25 Novo falder oven på skuffende salgstal fra rival: Men væksteventyret virker intakt mener analytiker
12:14 Novo-rival skuffer stort med salgstal for tredje kvartal
12:07 Obligationer/middag: Fortsat rentefald midt i nøgletalsstorm
12:06 Novo-rival skuffer stort med salgstal for tredje kvartal
12:03 Amerikansk Novo-konkurrent styrtdykker i formarked efter skuffende regnskab og nedjustering
11:53 Ørsted falder efter andelssalg: Canadisk børshus peger på lav pris som årsag
11:43 Alm. Brand Group skærer 110 stillinger
11:27 Aktier/middag: NKT ramt af nervøse spændinger efter rivalregnskab i gennemgående surt C25
10:58 Sydbank er klar til fusioner i ny strategiperiode: Men Sydbank skal være fortsættende bank
10:42 Green Hydrogen Systems kommer med ikke uventet dundrende underskud
10:37 Sydbanks topchef ser samme kurs i ny strategiperiode med fokus på vækst
10:07 Tysk økonomi voksede uventet i tredje kvartal
09:46 Ørsted er ifølge Sydbank kommet fint fra start med salg af ejerandele i britiske havparker
09:38 NKT falder sammen med Nexans efter rivalens regnskab
09:22 Spansk inflation steg overraskende i tredje kvartal
09:22 Aktier/åbning: Rød morgen med fremgang til Sydbank efter bedre end ventet regnskab