Amerikansk Novo-konkurrent styrtdykker i formarked efter skuffende regnskab og nedjustering

Udgivet den 30-10-2024  |  kl. 12:03  |  

Aktien for det amerikansk medicinalselskab Eli Lilly bliver sendt massivt ned med 10,8 pct. i det amerikanske formarked onsdag.

Det sker, efter at selskabet har leveret en skuffende indtjening i tredje kvartal, fremgår det af Bloomberg News.

Her bliver også forventningerne til hele året justeret, hvilket dog også hænger sammen med regnskabsmæssige justeringer i forbindelse med opkøb.

Eli Lilly sidder sammen med Novo Nordisk solidt på tronen for vægttabsmedicin, og aktiefaldet tynger også det danske selskab, hvor Novos aktie midt på dagen falder 5,1 pct. efter konkurrentens regnskab.

Eli Lily har i tredje kvartal leveret en justeret indtjening per aktie på 1,18 dollar, hvilket er markant under analytikernes forventning på 1,45 dollar, viser estimater fra Bloomberg.

Omsætningen er i kvartalet vokset 20 pct. til 11,44 mia. dollar, når man sammenligner med samme kvartal året forinden, men det er fortsat lavere end analytikernes forudsigelse om 12,18 mia. dollar.

For hele året har Eli Lilly skåret sin prognose, så det amerikanske selskab nu sigter efter en justeret indtjening per aktie på 13,02-13,52 dollar mod tidligere 16,10-16,60 dollar per aktie.

Samtidig har Eli Lilly taget toppen af forventningerne til omsætningen, så prognosen nu er 45,4-46 mod tidligere 45,4-46,6 mia. dollar. Analytikerne har spået 46,21 mia. dollar, viser estimater.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg