VALUTA: Stabilt marked - DKK styrket en anelse
Det internationale valutamarked blev mandag beskrevet som yderst stabilt, hvor kurserne kun bevægede sig i snævre intervaller, selvom handlen var tynd. USD blev på et tidspunkt testet i nedadgående retning i punktet 151 USD for 100 DEM, men det var kun kortvarigt, og USD faldt hurtigt på plads.
Den danske krone ligger for tiden på et af sine højeste niveauer over for D-marken i lang tid. 100 DEM kostede mandag eftermiddag 385,10 DKK, men i markedet vurderes det nu, at stigningspotentialet i kronen over for D-marken er overstået. Det kan dog ikke udelukkes, at kronen kan komme ned under 385 DKK for 100 DEM, men det vil i så fald være kortvarigt.
Det britiske pund er mandag faldet en smule tilbage, efter at det startede dagen meget stærkt. 100 GBP kostede mandag eftermiddag 903,50 DKK.
Resten af dagen ventes ikke at byde på de store udsving i markedet, der fortsat afventer det franske budget den 18. september og FOMC-mødet i Federal Reserve den 24. september. Markedet er ikke længere så overbevist om, at amerikanerne hæver renterne.
Det vurderes, at den amerikanske dollar vil blive på niveauet, hvis renten hodles uændret, mens en rentestigning vil få dollaren til at falde. Det er den gamle lære-sætning, buy on rumours - sell on facts, der her slår igennem.
NB! Se længere nede for valutakurser
KRYDS | Mandag kl. 14.00 | Mandag kl. 07.35 |
---|---|---|
USD/DEM | 151,25 | 151,30 |
USD/JPY | 110,40 | 110,55 |
DEM/DKK | 385,10 | 385,30 |
USD/DKK | 582,40 | 582,95 |
SEK/DKK | 87,60 | 87,50 |
NOK/DKK | 89,85 | 89,90 |
FRF/DKK | 113,00 | 113,07 |
GBP/DKK | 903,50 | 906,61 |
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›