Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser

Udgivet den 05-11-2024  |  kl. 11:59  |  
Arkiv: Foto

Stigende konkurrence fra kinesiske rivaler har i de seneste måneder været med til at presse aktien i den danske vindmølleproducent Vestas.

Det er sket i takt med annonceringer om, at der er større kinesiske møller på vej, og at nogle kinesiske leverandører også har styrket deres indsats på eksportmarkederne.

Hos Vestas er der imidlertid stor tro på egne evner, og ifølge topchef Henrik Andersen er der også mange andre ting i spil end blot prisen på den grønne strøm.

- Hvis vi kigger på den globale spilleflade, så er der en del geopolitiske diskussioner, og jeg tror, at verden måske er et mindre frit sted, end den har været i de foregående årtier.

- Når man taler om grøn elektricitet osv., så er der ingen tvivl om, at folk ser, at den grønne elektricitet er mere end kun lige pris per kilowatt-time og kapacitetsopbygning. Det har også noget at gøre med, hvad det er for en infrastruktur, du vil bygge, og hvor meget du er i kontrol af din egen infrastruktur, siger Henrik Andersen i et interview med MarketWire.

Derudover handler det ifølge Vestas-chefen "nok også lidt om, hvor mange arbejdspladser, du selv er i kontrol over."

- Jeg tror, at verden er ved at finde ud af, at det her med en importeret billig elektricitetspris eller energipris generelt, det kommer med nogle betingelser. Det er en del af det, det har været, og det har det været i ganske lang tid, siger Henrik Andersen.

- Vi i Vestas laver 30-årige løsninger, og vi har den garanti på vores løsninger, som vi nu har vist i de sidste mange årtier. Og det kan vi sige igen i det her kvartal, at det er der ganske mange af vores kunder og partnere, der sætter stor pris på, siger Henrik Andersen.

Hvad tænker du, når du hører, at flere kinesiske leverandører udvikler på havmøller på 20-25 megawatt?

- Jeg ved i hvert fald, at en prototype og en teknologi som den, vi taler om her, det er ikke bare sådan en, man kommer flyvende ind på markedet med. Det kræver et langvarigt testarbejde, og dem, der ikke tester, de får sig en ganske alvorlig forkølelse, når de sætter de første møller ud i vandet.

- Så det har vi det godt med. Vi tror på det, vi laver, og man kan komme op og se vores testturbiner osv. Det her er ikke bare et lotteri, hvor det handler om at nævne det største tal hurtigst muligt, siger Henrik Andersen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab