Feds Powell: Ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet

Udgivet den 08-11-2024  |  kl. 06:34  |  

Den amerikanske økonomi vokser stadig "solidt" og har det bedre end sine "globale peers", centralbanken har samtidig gjort "gode fremskridt" mod målet om prisstabilitet de seneste to år, mens forholdende i arbejdsmarkedet ligeledes fortsat er gode, men der er ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet.

Sådan lød beskrivelse fra Jerome Powell, formand for Federal Reserve torsdag, efter centralbanken havde sænket sin rente med 0,25 pct.point, og derfor har den ikke travlt med at få renten ned i neutralt niveau.

- De nylige indikatorer antyder, at den økonomiske aktivitet er fortsat med at ekspandere med en solid hast, lød det fra Jerome Powell.

Han henviste i den forbindelse til, at BNP i tredje kvartal steg med 2,8 pct., og til at væksten i forbruget har været modstandsdygtig, mens investeringerne er blevet styrket.

- Dette er en stærk økonomi. Det er faktisk bemærkelsesværdigt, hvor godt økonomien har præsteret med stærk vækst, et stærkt arbejdsmarked og inflationen på vej ned.

- Vi klarer os virkelig bedre end alle vores globale peers.

IKKE BRUG FOR MERE AFKØLING I JOBMARKEDET

Tidligere på året var der bekymring for, at inflationen ville blusse op, fordi arbejdsmarkedet fortsat var stærkt og dermed kunne skabe lønpres. Den risici er dog forsvundet, mente formand Powell.

- Arbejdsmarkedet er kølet ret meget af fra sit overophede niveau og er nu essentielt i balance. Det køles fortsat, dog med beskeden fart, og vi har ikke brug for yderligere afkøling, tror vi, for at nå vort inflationsmål.

Federal Reserve har et mål om en kerneinflation på 2,0 pct. om året. Den var dog senest i september, opgjort ved PCE Core, uændret i 2,7 pct., så der mangler altså stadig noget.

- Vi fik en inflationsrapport, som ikke var forfærdelig, men lidt højere end forventet, kommenterede Jerome Powell også torsdag og tilføjede, at de økonomiske aktivitetsdata også har været "stærkere end ventet".

Trods rentenedsættelser nu i år på 0,75 pct.point er renten i USA dog stadig restriktiv, påpegede Federal Reserves førstemand også, og banken har ikke travlt med at få den ned i neutral.

- Vi vil vente og se, hvordan tingene er i december. Vi er på vej mod en neutral position.

Centralbankens ledelse indikerede selv i sin kvartalsprognose i september, at den anser den neutrale rente ligge i 2,875 pct., så der er da også et stykke vej endnu fra torsdagens nye niveau i 4,50-4,75 pct.

- Efterhånden som vi nærmer os niveauer, som er neutrale eller tæt på neutrale, kan det vise sig at være passende at sætte tempoet, hvormed vi skruer ned på restriktionen, ned.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel