Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu

Udgivet den 08-11-2024  |  kl. 11:46  |  
Arkiv: Foto

Mens Huscompagniets toplinje og indtjening har stået i stampe igennem tredje kvartal, er hussalget i vækst, og ordrebogen er i bedring. Dermed tegner regnskabet konturerne af bedre resultater i den kommende tid.

- Vores ordrebog er stigende, og det vil sige, at vi ser ind i et bedre marked nu i forhold til samme periode sidste år. Det er en udvikling vi har set løbende gennem året.

- Der er tale om et stille og roligt voksende marked, siger Martin Ravn-Nielsen, administrerende direktør for Huscompagniet til MarketWire.

Han glæder sig desuden over, at ordrebogen er forbedret uden at gå på kompromis med lønsomheden, eller marginerne.

- Det er nogle sunde ordrebøger, vi har. Vi leverer fint på vores marginer. Så når vi ser ind i et øget salg og vores marginer er tilfredsstillende, så er det klart, at det er nogle positive tendenser, konstaterer Martin Ravn-Nielsen.

PARCELHUSSALGET I VÆKST

Efter en svær periode med høj inflation, høje renter og lav forbrugertillid, er markedet for nybyggede parcelhuse også i bedring.

- Men det er ikke sådan, at vi mærker en ketchupeffekt. Men det er en stille og rolig og fornuftig fremgang, som vi løbende har set hen over året, siger Martin Ravn-Nielsen.

Samlet har Huscompagniet solgt 881 huse i årets første ni måneder - en vækst på 38 pct.

Ordrebogen er vokset med 29 pct. til netto lige over 1,4 mia. kr. understøttet af den gradvise bedring i salget, herunder projektsalget af dobbelthuse til eksempelvis pensionskasser.

Huscompagniet kom ud af tredje kvartal med en omsætning på 588 mio. kr. og et driftsresultatet på 20 mio. kr.

Analytikere havde ventet en omsætning på 620 mio. kr. og et driftsresultat på knap 16 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Huscompagniet selv.

Aktien stiger fredag middag med 4,8 pct. til 61 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab