Sydbank med ny renteprognose: Trump kan betyde flere rentenedsættelser i Europa
Donald Trumps valgsejr i USA kan betyde, at renterne herhjemme og i Europa skal sænkes noget mere end først antaget.
Det fremgår af Sydbanks nyeste renteprognose, hvori en dansk rente på 1,35 pct. i løbet af 2025 er blandt forventningerne.
- Efter Trumps overbevisende sejr bankede de amerikanske renter i vejret, mens vi så en noget anderledes udvikling i Europa og Danmark. Det giver et fingerpeg om, hvordan renteudviklingen bliver fremover med Trump ved roret, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i forbindelse med fremlæggelsen af renteprognosen.
Det er blandt andet udsigten til, at Donald Trump og republikanerne får flertal i begge af Kongressens kamre, som ventes at resultere i en "cocktail af økonomisk politik", kan kræve yderligere rentesænkninger herhjemme.
- I vores optik vil det bidrage til, at de amerikanske renter ikke falder så meget, som det inden valget så ud til. Omvendt kan Trupms toldmure over for Europa og Danmark tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at sætte renterne endnu længere ned, end de ellers ville have gjort, skriver Søren Kristensen.
Han påpeger, at det for de korte renter kan betyde et fald, mens de lange renter ikke nødvendigvis vil opleve samme påvirkning. Dertil vil renteudviklingen afhænge af, hvordan Donald Trump prioriterer rækkefølgen af sine tiltag.
- Usikkerheden er dog stor, og vi vurderer også, at det spiller en stor rolle, om Trump starter med guleroden i form af skattelettelser eller pisken i form af tolden, vurderer cheføkonomen.
.\\˙ MarketWire
Tags: macro❯ Danmark❯ Eurozonen❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›