Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata

Udgivet den 13-11-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder dykker næsten alle onsdag, da en kraftig stigning i obligationsrenterne i USA foruroliger investorerne forud for dagens vigtige amerikanske inflationsdata, der potentielt kan indikere tempoet i pengepolitiske lempelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Den toårige T-bondrente steg til det højeste siden slutningen af juli tirsdag. Renten er steget, siden Donald Trump blev genvalgt til præsident i sidste uge på grund af forventninger om, at lavere skatter og højere toldsatser vil presse det finanspolitiske underskud yderligere op og øge statens låntagning.

Trumps forventede politik ses også som inflationsskabende og potentiel hæmsko for lavere amerikanske renter.

- Det hele fortsætter med at være en del af Trump-handlen, som i kernen handler om større underskud, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

- Men som det har været tilfældet ved andre tilsvarende markedsscenarier, opstår der til sidst et tovtrækkeri mellem aktier og obligationer, da højere risikofrie renter kvæler værdiansættelsen, siger Kyle Rodda.

MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,8 pct.

De amerikanske indeksfutures indikerer kursfald på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Japan følger investorerne udviklingen på Wall Street, mens der skæves til dagens data for producentpriser, der steg overraskende meget.

Nikkei-indekset falder 1,1 pct., og Topix-indekset følger trop med et dyk på 1,0 pct.

De kinesiske investorer er knap så hårdt ramt. Og vigende råvarepriser og bekymringer over udsigterne for forbrugerne i Kina, som står til at bære hovedparten af effekten af Trumps handelstold, samt stimulus-meddelelser fra Beijing har hidtil ikke kunne få optimismen over en økonomisk genoplivning til at blomstre.

CSI 300-indekset stiger 0,1 pct., Shanghai Composite ligger uændret, mens Hongkongs Hang Sengindeks falder 0,6 pct.

På børsen i Taiwan ligger med et fald i Taiex-indeket på 0,2 pct., Kospi-indekset i Seoul dykker 1,8 pct., mens Singapors Strait Times er uændret.

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med et drop på 0,8 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,1
Topix -1,0
Hongkongs Hang Seng -0,6
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex -0,2
Sydkoreas Kospi -1,8
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI 0,0
Sydney ASX 200 -0,8

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab