Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden

Udgivet den 14-11-2024  |  kl. 08:26  |  

To pæne regnskaber fra ALK-Abelló og NKT vil få opmærksomhed omkring det danske aktiemarked torsdag, hvor den overordnede stemning ellers fortsat er let negativ - om end mere afdæmpet end onsdag.

Herhjemme kan meget derfor også blive afgjort af blandt andet regnskabernes påvirkning på markedet.

Onsdag faldt C25-indekset med 0,6 pct. til 1826,09 efter et dyk på 2,3 pct. tirsdag. Dermed er næsten hele årets fremgang udraderet. Det danske eliteindeks er siden årsskiftet steget med blot 0,3 pct.

- Torsdag morgen er der en blandet stemning på aktiemarkedet i Fjernøsten, og de europæiske aktiefutures peger på en afdæmpet åbning, konstaterer Philip Maldia Madsen, der er makrostrateg hos Nordea, i en kommentar.

NKT OG ALK IMPONERER BEGGE

Både for ALK-Abelló og NKT har tredje kvartal været bedre end ventet i markedet.

ALK omsatte i perioden for 1313 mio. kr. mod konsensus om 1297 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv.

Det skete, da blandt andet det europæiske tabletsalg, der overvåges nøje af analytikerne, gik hastigt frem.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) slog også klart markedets forventninger, da det landede på 306 mio. kr. mod ventet 238 mio. kr. For hele året fastholdes forventningerne.

ALK-aktien faldt onsdag med 1,2 pct. til 159,70 kr.

NKT oppræciserer i sit regnskab forventningerne til hele 2024, hvor der nu sigtes efter den øvre ende af de tidligere udmeldte spænd for både omsætning og operationelt EBITDA.

I tredje kvartal endte toplinjen på 657 mio. euro mod ventet 617 mio. euro, og det operationelle EBITDA blev 93 mio. euro mod ventet 91,7 mio. euro.

NKT-aktien steg 2,3 pct. til 622,50 kr. i onsdagens handel.

MT Højgaard har også kort blandet sig i regnskabsstrømmen. Entreprenørselskabet fastholder i sit regnskab de forventninger, der blev opjusteret i starten af ugen.

Aktien endte onsdag 0,8 pct. lavere i 244 kr.

AMBU FÅR LØFTET ANBEFALING - VESTAS NEDGRADERES

Analyseændringer er der vanen tro i regnskabssæsonen også en række af, og torsdag gælder nyhederne blandt andet Ambu, som har fået løftet sin anbefaling hos Nordea til "køb" fra "hold".

Kursmålet er sat til 160 kr., viser data fra Bloomberg News.

Dermed indikeres der et potentiale på 34,9 pct. fra onsdagens slutkurs på 118,60 kr., som kom i hus efter et fald på 1,8 pct. over dagen.

Nordea har også været på spil i forhold til Lundbeck, som onsdag morgen afleverede et stærkt regnskab for tredje kvartal.

Banken har løftet sit kursmål for medicinalselskabets aktie til 69 kr. fra 57 kr. og gentaget anbefalingen "køb".

Lundbecks B-aktie steg oven på regnskabet med 5,1 pct. til 45,42 kr.

Vestas har omvendt fået sænket sin anbefaling hos tyske Berenberg til "hold" fra "køb".

- Vi er i tvivl om omfanget af Vestas' marginopsving, som især stammer fra dets nuværende omkostningsniveau, samt holdbarheden af marginen i dets serviceforretning, skriver Berenberg i sin analyse.

Vestas steg onsdag 0,1 pct. til 99,64 kr. Vindmøllepapiret blev i sidste uge slagtet af først et svagt regnskab for tredje kvartal og efterfølgende resultatet af det amerikanske præsidentvalg.

GN har fået løftet sin anbefaling hos Kepler Cheuvreux til "køb" fra "hold", viser data fra Bloomberg News desuden.

Aktien faldt onsdag med 3,4 pct. til 133,20 kr.

Derudover har Torm fået sænket kursmålet en smule hos Jefferies, Novo har fået sænket sit kursmål hos Argus lidt, og Svitzers kursmål hos HSBC er også blevet skåret en anelse.

Torm endte onsdag 0,6 pct. højere i 164,70 kr., Novo steg 1 pct. til 756 kr., og Svitzer faldt med 4,8 pct. til 231,10 kr.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA