Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche

Udgivet den 18-11-2024  |  kl. 17:04  |  
Arkiv: Foto

Trods plusser til Mærsk, bankerne og særligt til Bavarian Nordic startede det danske aktiemarked ugen med et fald i eliteindekset, C25, på 0,5 pct. til årets laveste niveau på 1808,26.

Særligt Zealand Pharma og Vestas trak ned i indekset, hvor der var stigninger i 13 og fald i 12 af de 25 eliteaktier.

- Der er fortsat pres på flere af sundhedsaktierne - ikke kun i Danmark, men også i Europa og andre steder, hvilket også var et tema i sidste uge efter Donald Trumps valg af Robert F. Kennedy Jr. som næste sundhedsminister i USA.

- Herhjemme er det allermest synligt med faldet i Zealand Pharma, mens Bavarian Nordic "rebounder" oven på fredagens massive kursfald, hvor aktien trods alt nok fik for hårde tæsk, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til MarketWire.

Herhjemme faldt Zealand Pharma, der har et fedmemiddel som sit mest værdifulde aktiv i udviklingsporteføljen, mandag med 6,1 pct. til 676,50 kr. efter faldet fredag på hele 10,1 pct.

Novo Nordisk, der fredag dykkede 5,4 pct., faldt samtidig yderligere 0,7 pct. til 706,30 kr. Flere af de amerikanske fedmeaktier havde det også fortsat svært mandag, herunder Eli Lilly, Viking Therapeutics og Altimmune.

Til gengæld var der mandag anderledes positiv stemning om Bavarian Nordic efter fredagens massive fald på 17,4 pct. efter selskabets regnskab for tredje kvartal og Trumps valg af en vaccineskeptiker som sit bud på en sundhedsminister.

I weekenden blev der i USA i øvrigt registreret det første smittetilfælde med den nyere og farligere variant af mpox, som Bavarian Nordic har en vaccine mod. Desuden fik aktien rygvind af en løftet anbefaling til "køb" hos Carnegie, og gentagede købsanbefalinger hos både Danske Bank og Nordea.

Bavarian endte i C25-toppen med et plus på 9,6 pct. til 185,30 kr.

Mærsk-aktierne gjorde det også godt med stigninger på omkring 1,8 pct., og der var også små plusser til indeksets tre banker, hvor Jyske Bank toppede blandt dem med en stigning på 1,0 pct. til 499 kr.

Derimod dykkede aktien i kabelproducenten NKT 3,0 pct. til 561,50 kr., og den er dermed knap 10 pct. siden torsdagens regnskab for tredje kvartal.

- NKT-aktien har det fortsat lidt svært i kølvandet af regnskabet som var en skuffelse på indtjeningsmarginalerne. Det var der ikke helt plads til med den prisfastsættelse, aktien har i øjeblikket, siger Martin Munk.

Efter tre dage med stigninger blev Vestas atter ramt af et salgspres, der sendte aktien ned med 4,0 pct. til 100,30 kr. Vestas kunne ellers berette om en mølleordre i Sydkorea på 50 megawatt.

Uden for C25 steg Nilfisk 4,6 pct. til 113 kr., efter at svenske SEB løftede anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold" og kursmålet til 130 kr. fra 125 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef