USA/åbning: Walmart og Super Micro går mod strømmen i bekymret marked

Udgivet den 19-11-2024  |  kl. 15:42  |  

Bekymringer om en forværring af konflikten mellem Rusland og Ukraine er tirsdag med til at give en rød børsstart, hvor den pressede serverproducent Super Micro Computers og supermarkedskæmpen Walmart dog går imod strømmen.

Serveproducenten løftes af en redning af noteringen på Nasdaq-børsen og supermarkedskæden er hopla efter et opløftende regnskab.

Samlet set er stemningen dog til den dystre side med et fald på 0,5 pct. til S&P 500-indekset, mens Nasdaq-indekset klarer sig lidt bedre med et fald på 0,3 pct. Dow Jones-indekset kommer fra start med et minus på 0,8 pct.

Mandag bød på plusser på 0,1 til 0,6 pct. med mest for Nasdaq og mindst for Dow Jones.

Frygten for en øget konflikt mellem Rusland og Ukraine er taget til, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, tirsdag har udsendt en advarsel til USA og sænket tærsklen for et atomangreb blot få dage efter, at Joe Bidens administration angiveligt tillod Ukraine at affyre amerikanske missiler dybt ind i Rusland.

Forud for det har Ukraine indledt et angreb på den den russiske Bryansk-region med seks amerikansk-fremstillede langtrækkende missiler, rapporterer russiske nyhedsbureauer med henvisning til det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

- Aktiefaldene er ledet af Europa, og det er også det, der flytter de amerikanske futures ned, siger David Morrison, senior markedsanalytiker hos Trade Nation, ifølge Reuters.

Han vurderer dog, at det umiddelbart er reaktionen fra investorerne sker per automatik, da det endnu er uklart, hvad Putins trusler går ud på.

De øgede geopolitiske spændinger hjælper de amerikanske våbenaktier med plusser på cirka 1 pct. til Northrop Grumman og RTX Corp.

SUPER MICRO COMPUTER GÅR GRØN DAG I MØDE EFTER REDDET BØRSNOTERING

Aktien i den amerikanske serverproducent Super Micro Computers banker op med 22,7 pct. til 26,43 dollar, efter at selskabet i sidste øjeblik fik indsendt en plan for indlevering af to forsinkede regnskaber.

Meddelelsen, der ser ud til at redde noteringen på Nasdaq-børsen, kom mandag aften og dermed nåede serverproducenten i mål med sit regnskab inden mandagens deadline.

Samtidig har Super Micro udnævnt BDO som ny revisor med øjeblikkelig virkning, efter at den tidligere revisor Ernst & Young trak sig tilbage i oktober på grund af bekymringer om virksomhedens gennemsigtighed og ledelse.

Opturen kommer dog efter en længere periode med et dyk på cirka 80 pct. fra årets toppunkt i marts sammenlignet med lukkekursen mandag.

Nvidia, der er aktuel med sit meget imødeset regnskab onsdag efter lukketid, åbner med et plus på 1,2 pct.

WALMART OPJUSTERER

Den amerikanske supermarkedsgigant Walmart klarede sig bedre end ventet i tredje kvartal og opjusterer forventningerne til hele året.

Det får investorerne til at sende aktien op med 3,9 pct.

Den sammenlignelige salgsvækst blev i det forskudte tredje kvartal betydeligt højere end ventet, og for helåret kommer Walmart også med et solidt prognoseløft for den post.

BYGGEMARKEDSKÆDEN LOWE'S LEVERE SVAG MARGINUDVIKLING

En sænket marginprognose hos byggemarkedskæden Lowe's ser umiddelbart ud til at skuffe investorerne, der sender aktien ned med 4,2 pct.

Regnskabet for det forskudte tredje kvartal er lidt bedre end ventet målt på både omsætning og salgsvækst, mens bruttomarginen skuffer en smule.

Indtjeningsevnen målt på den justerede driftsmargin for helåret bliver også justeret lidt ned, mens salgsprognosen bliver justeret lidt op.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal