Nvidia presses i formarkedet på trods af bedre end ventet regnskab
Nvidia presses i det amerikanske formarked torsdag, på trods af at onsdagens regnskab fra verdens mest værdifulde selskab vanen tro leverede over forventningerne.
Kort efter formarkedets åbning falder Nvidia-aktien 4 pct. til 140,07 dollar.
Chipgiganten kunne i kvartalet se omsætningen vokse med 94 pct. sammenlignet med perioden sidste år takket være en enorm efterspørgsel på AI-chips.
Dog viser Nvidias egen prognose for fjerde kvartal, at omsætningsvæksten på årsbasis ventes at falde til "blot" 69,5 pct.
- Investorerne er blevet vant til enorme overpræstationer fra selskabet, men det bliver sværere og sværere at levere dem. Det var stadig et meget solidt regnskab, men sandheden er, at når barren er sat så højt, bliver det bare meget sværere at overpræstere, siger Ryan Detrick, chefstrateg hos Carson Group, til Reuters.
Forud for regnskabet faldt Nvidia-aktien onsdag med 0,8 pct. til 145,89 i løbet af handelsdagen.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ USA❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›