Feds Barkin: USA er mere sårbar over for inflationschok end tidligere

Udgivet den 21-11-2024  |  kl. 11:42  |  

Den amerikanske økonomi er mere følsom over for inflationschok, end den har været det tidligere, nu hvor forretninger i USA bereder sig på stigende protektionisme og et væld af nye love under Donald Trump.

Det siger Thomas Barkin, der er chef for Richmond-afdelingen i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i et interview med Financial Times.

Samtidig fastslår han dog også, at han tror på, at inflationen i USA fortsat vil aftage - også selv om tempoet er aftaget.

Richmond-chefen advarer samtidig om, at flere forretninger er mere villige end tidligere til at sende omkostningerne videre til forbrugerne, hvilket påvirker forbrugerpriserne.

- Vi er i nogen grad mere følsomme over for chok, hvad angår inflationen, hvad end de er lønrelaterede eller andet, end vi ville have været for fem år siden, siger Thomas Barkin til Financial Times.

Han bemærker samtidig, at flere amerikanske selskaber er "bekymrede" over påvirkningen på inflationen, som den kommende præsident, Donald Trump, ventes at medføre med sine annoncerede straftolde og massedeporteringer.

- Jeg forstår, hvorfor selskaberne tror det, siger han til avisen, men tilføjer, at Donald Trumps planlagte politikker for energiproduktionen kan have en prisdæmpende effekt.

Thomas Barkin fraråder, at man i Federal Reserve skulle håndtere pengepolitikken forebyggende forud for de mulige lovændringer under Donald Trump.

- Vi bør ikke forsøge at løse det, før det sker.

Federal Reserve har i år sænket renten to gange med i alt 75 basispoint til 4,50-4,75 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile