Obligationer/åbning: Renten kravler højere inden strøm af nøgletal

Udgivet den 22-11-2024  |  kl. 08:44  |  

Små rentestigninger har fået tag i det danske obligationsmarked fredag, inden nyt fra chefen fra Den Europæiske Centralbank og en sværm af aktivitetsmålinger fra begge sider af Atlanten.

ECB-chef Christine Lagarde taler allerede ved 9.30-tiden, hvorefter nøgletallene kommer i fokus.

Der er tale om aktivitetsmålinger, som bygger på tilbagemeldinger fra indkøbschefer i fremstillings- og serviceindustrien, de såkaldte PMI-målinger. Og her ventes klare skel mellem PMI'ernes styrke, forudser Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank.

- I øjeblikket er der ét land og én sektor, som har førertrøjen på. USA er uden tvivl den stærkeste økonomi, der på overraskende vis har overvundet de højere renter samtidig med, at inflationen er kommet under kontrol. Den amerikanske servicesektor er særligt den sektor, som trækker for, og det vil vi formentlig også kunne se i PMI-tallene, forudser Sofie Manja Eger Huus, i en optakt til nøgletallene.

Målingerne er konstrueret så 50 er det neutrale niveau, så en værdi herover indikerer vækst, mens en lavere værdi afspejler tilbagegang.

I USA venter økonomer ifølge Bloomberg, at PMI fremstilling stiger til 48,9 i november fra 48,5 i oktober. PMI Service ventes uændret at lande på 55,0 og altså indikere pæn vækst.

I Tyskland og eurozonen ventes PMI Industri at være henholdsvis uændret blot 43,0 og uændret 46,0.

KAN SKUBBE TIL RENTERNE

Og afvigelser har potentiale til at ændre udsigterne for centralbankernes pengepolitik, herunder for det næste rentemøde i ECB.

- Svage PMI-tal kan få renterne til at falde en del, da det kan øge sandsynligheden for en stor rentenedsættelse på 0,50 procentpoint i december, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

Fredag morgen indleder renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation dog 2 basispoint højere i 2,07 pct. efter et tilsvarende fald torsdag. Over ugen er renten steget 2 basispoint.

Ud over nyt fra ECB-chef Lagarde, taler ECB's næstformand, Luis De Guindos, fredag morgen. Også Joachim Nagel, centralbankchef i Tyskland, François Villeroy de Galhau, centralbankchef i Frankrig, og Isabel Schnabel, medlem af ECB's direktion, holder taler.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef