Carlsberg bekræfter salg af Baltika Breweries: Handlen ventes afsluttet om få dage

Udgivet den 03-12-2024  |  kl. 11:42  |  
Jess Soderberg, Carlsberg

Nu sker det endelig for Carlsberg. Det danske bryggeri kan snart sætte punktum og officielt afhænde sine russiske bryggerier.

Det bekræfter den danske bryggerikoncern, efter at rygterne er svirret de seneste to dage.

I en ny aftale sælger Carlsberg sine russiske aktiver, og transaktionen ventes at blive afsluttet i løbet af de næste par dage.

- Siden meddelelsen om vores hensigt om at forlade Rusland i 2022, har vi udtømt alle muligheder for at finde en måde at opnå fuld exit fra Rusland og samtidig beskytte vores medarbejdere, vores aktiver og værdien af Carlsberg-forretningen. Med dagens meddelelse vil vi afgøre adskillige retssager og IP-rettigheder relateret til Baltika Breweries. I betragtning af omstændighederne mener vi, at det er det bedst opnåelige resultat for vores medarbejdere, aktionærer og den fortsatte forretning, siger Jacob Aarup-Andersen, administrerende direktør i Carlsberg Group, i en meddelelse.

Køberne er to mangeårige Baltika-ansatte med ledende stillinger, som også vil overtage ledelsen af selskabet, fremgår det.

Nærmere detaljer om den finansielle del af aftalen vil først blive offentliggjort med årsregnskabet, oplyser Carlsberg. Ifølge Reuters har den russiske regering imidlertid godkendt et salg af de russiske aktiver for samlet 34 mia. rubler, hvilket svarer til knap 3,2 mia. kr. eller lige under 321 mio. dollar.

Aftalen indebærer også, at Baltikas ejerandele i Carlsberg Aserbajdsjan og Carlsberg Kasakhstan blive vil blive overført til Carlsberg.

Udover godkendelse fra russiske myndigheder er handlen også blevet godkendt af danske myndigheder, oplyser Carlsberg.

Rygterne om et salg begyndte at svirre tirsdag morgen, efter at det mandag kom frem, at Carlsberg ikke længere var at finde på listen over vestlige aktiver, som er sat under administration af den russiske stat.

Det var et præsidentdekret, der tilbage i sommeren 2023 betød, at Carlsberg mistede kontrollen med den russiske forretning. Inden da havde Carlsberg annonceret, at man var i færd med at sælge forretningen. Så langt nåede det danske selskab imidlertid ikke i processen, før forbindelsen til selskabet var kappet og en russiske ledelse var rykket ind.

Det fik Carlsberg-topchef Jacob Aarup-Andersen til at lange hårdt ud efter de russiske myndigheder og erklære forretningen stjålet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

16:22 Mindre rente- og dollarfald efter skuffende amerikansk nøgletal
16:07 General Motors nedskriver 5 mia. dollar på sin problemramte kinesiske forretning
15:42 USA/åbning: Stimen ser ud til at fortsætte med årets 56. rekord i sigte
15:36 Direktør i USA's største sygekasse skudt på gaden i New York
15:22 ECB's Lagarde ser svagere økonomisk vækst og usikre udsigter
14:51 ADP-rapporten skuffede lidt i november: USA's arbejdsmarked er dog stadig i god gænge
14:12 USA/tendens: Sigter mod årets 56. rekord for S&P 500
13:26 Novo/Sydbank: Ikke den store overraskelse at Zepbound giver større vægttab end Wegovy
13:12 Coloplast frasælger kerneprodukter i hudplejeforretningen
13:06 Novo sættes til vægs af ærkerival: Wegovy giver mindst vægttab
12:57 Europa/aktier: Trodser fransk regeringskrise og holder lille plus
12:39 Kursfald i NKT giver attraktiv indgangsvinkel for den tålmodige investor mener Danske Bank
12:19 Trygs topchef: Konservatisme har gjort os godt i turbulent periode
12:11 Obligationer/middag: Fortsat dans på stedet
11:42 Canadisk børshus ser finansdirektørs exit som pludseligt men ikke overraskende
11:35 Aktier/middag: Revanche til GN men tunge fald til Vestas og Mærsk
10:57 Campari modtages med jubel efter valg af spiritusveteran som ny topchef
10:04 Vestas får kursklø efter finansdirektørs exit
09:52 Mærsk sænkes af Morgan Stanley: Overudbud kan gøre ondt på raterne
09:18 Aktier/åbning: Rødt ved åbningen - Vestas, Mærsk og Tryg trækker ned