Obligationer/tendens: Investorerne lader op til jul med fokus på forbrugertillidstal

Udgivet den 23-12-2024  |  kl. 07:28  |  

En frisk måling af den amerikanske forbrugertillid står til at blive højdepunktet på en ellers forventeligt stille handelsdag på det danske obligationsmarked mandag.

I USA vendte renterne fredag rundt efter ellers klare stigninger i ugens løb, efter at en måling af den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE Core, viste mere aftagende prisstigninger end ventet.

Men vendingen var allerede afspejlet, da de danske handlere gik hjem fredag eftermiddag, og fredagens lukkeniveau for den toneangivende tiårige T-bond på 4,52 pct. - som i øvrigt også holder ved mandag morgen i Tokyo - er derfor også 2 basispoint højere end niveauet ved dansk lukketid fredag.

Herhjemme faldt renten på det toneangivende statspapir med udløb i november 2033 fredag med 1 basispoint til 2,02 pct.

Der er stadig enkelte pakker tilbage til investorerne i mandagens kalender, hvor der blandt andet gemmer sig en måling af forbrugertilliden i USA i december, en statistik for salget af nye boliger i november og tal for ordreindgangen på varige goder - ligeledes i november.

Førstnævnte tal vejer umiddelbart tungest, og økonomerne venter ifølge estimater fra Bloomberg News på forhånd en stigning til 113,0 fra 111,7 i november, hvor forbrugertilliden ellers også steg som følge af en bedring på arbejdsmarkedet.

- Skulle den amerikanske forbrugertillid falde betydeligt i december, kan det presse renterne ned, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel