Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie

Udgivet den 30-12-2024  |  kl. 17:09  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma fik tæt på fordoblet kursen i årets løb, og det var mere end rigeligt til at sikre titlen som den mest stigende aktie i C25-indekset i 2024.

Det sker efter et hæsblæsende år med flere positive nyheder fra selskabet, der har kastet sig ind i kampen om det voksende marked for fedmemidler.

Det er samtidig det første år, hvor Zealand Pharma har været en del af det fornemme selskab i eliteindekset, der udgøres af de 25 største og mest handlede aktier. Aktien blev indlemmet kort før årsskiftet sidste år i forbindelse med den halvårlige revidering, og siden da har den holdt fast.

Aktien er efter årets sidste handelsdag steget 91,7 pct. til 715,50 kr. siden årets start, mens den nærmeste efterfølger er smykkeselskabet Pandora med et plus på 41 pct.

Den største stigning og en del af fundamentet for årets kursresultat skal findes i endnu en rekord, der blev sat 24. februar i år.

Her præsterede Zealand Pharma med en voldsom stigning på 35,7 pct. at slå den tidligere rekord for en endagsstigning for et C25-selskab. Det skete, da det danske biotekselskab kunne melde om opløftende data for selskabets lægemiddelkandidat til behandling af fedtlever.

Zealand Pharma og partneren Boehringer Ingelheim havde opnået, hvad der betegnes som skelsættende resultater i et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Survodutid til behandling af fedtlever, eller MASH.

Zealand Pharma blev imidlertid udfordret gevaldigt lige inden jul, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), afviste at godkende lægemiddelkandidaten Glepaglutid til behandling af korttarmssyndrom. Det sendte aktien ned, og bevægelsen blev forstærket af skidt nyt til Novo Nordisk samme dag. Zealand-aktien lykkedes dog med at begrænse tabet, og placeringen som C25-indeksets mest stigende aktie i år var aldrig rigtig i fare.

Rekorden gælder for det nuværende C25-indeks, der overtog rollen som ledende indeks den 18. december 2017 fra C20 Cap-indekset.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag