Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 08:48  |  

Det danske obligationsmarked har startet ugen med kursfald og rentestigninger.

Det var også ventet på forhånd, efter at de amerikanske renter var kørt yderligere op siden dansk børslukketid fredag.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 mandag morgen 2 basispoint højere i 2,14 pct. efter en stigning fredag på 5 basispoint.

Der er mandag fokus på tyske inflationstal for december. Dagens foreløbige opgørelse ventes at vise en acceleration i den tyske inflation til 2,4 pct. i december fra 2,2 pct. måneden før.

- Højere fødevare- og energipriser har presset inflationen op, men udsigter til en afmatning på det tyske arbejdsmarked forventes at nedbringe lønvæksten, og dermed inflationen, i løbet af 2025, skriver Nordea i en kommentar.

Tirsdag kommer der foreløbige inflationstal for hele euroområdet, mens ugens største begivenhed venter fredag i form af den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for december.

Stærke tal for den amerikanske industri var fredag eftermiddag med til at skubbe renterne op.

Senere fredag kom den regionale centralbankchef for Federal Reserve i Richmond, Tom Barkin, på banen med kommentarer om, at han foretrak en fortsat restriktiv rente, da der endnu er risiko for, at inflationen stiger igen.

Han understregede dog, at det nuværende renteniveau bør være stramt nok til at få inflationen ned.

De overraskende stærke industrital var sammen med Barkins kommentarer med til at øge troen i markedet på, at der kan gå en rum tid, før Federal Reserve sænker renten igen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug