Biden forbyder ny olieudvinding langs det meste af USA's kyster

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 12:14  |  

Den amerikanske præsident, Joe Biden, forbyder nye havprojekter inden for olie- og gasudvinding langs størstedelen af de amerikanske kyster. En beslutning, som Donald Trump vil få svært ved at fjerne igen, når han træder ind i Det Hvide Hus senere på måneden.

Det skriver Reuters.

Forbuddet, som sker i henhold til Outer Continental Shelf Lands Act, kommer til at omfatte 253 mio. hektar af havene omkring USA og vil strække sig over farvandene ud for øst- og vestkysten, den østlige del af Den Mexicanske Golf og dele af det nordlige Beringshav omkring Alaska.

- Min beslutning afspejler, hvad kystsamfund, virksomheder og strandgæster har vidst i lang tid: at boringer ud for disse kyster kan forårsage uoprettelig skade på steder, vi holder af, og er unødvendige for at opfylde vores nations energibehov. Det er ikke risikoen værd, lyder det fra Joe Biden i en udtalelse ifølge Reuters.

Tiltaget er bestemt ikke faldet i god jord i Trump-lejren, hvor forbuddet kaldes "skandaløst" af den politiske talskvinde Karoline Leavitt, som ifølge DPA siger, at forbuddet har til formål at hævne sig på de vælgere, der havde givet Trump mandat til at udvide olieproduktionen og sænke gaspriserne.

Loven, som giver præsidenter mulighed for at inddrage områder fra leasing og boring, giver dog samtidig ikke hjemmel til efterfølgende at omstøde tidligere forbud.

Det slog en domstol fast i 2019, da selvsamme Donald Trump forsøgte at omstøde et lignende forbud i Arktis og Atlanterhavsområdet, som hans forgænger Barack Obama havde foretaget i slutningen af sin præsidentperiode.

Joe Biden har i forvejen forbudt nye boreprojekter på store dele af det, som kaldes "federal lands", som er statsejet jord, i løbet af sin periode som præsident.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug