Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud

Udgivet den 08-01-2025  |  kl. 12:32  |  
Arkiv: Foto

Uregelmæssigheder i Gabriel Holdings mexicanske Furnmaster-selskab belaster årsregnskabet med et millionunderskud.

Det fremgår af regnskabsrapporteringen onsdag formiddag, hvor selskabet også sætter spørgsmålstegn ved, om det har været udsat for svindel.

Allerede i november annoncerede Gabriel, at det måtte udskyde regnskabet på grund af udfordringer med at aflægge regnskab i koncernens mexicanske Furnmaster-selskab.

Og en efterfølgende detaljeret prøvning af den historiske regnskabsaflæggelse i selskabet har nu afsløret væsentlige fejl og for høje værdiansættelser af varebeholdningen i tidligere år, skriver selskabet.

Gabriel har derfor foretaget en korrektion, der belaster årets resultat negativt med 7,9 mio. kr. målt på driftsresultatet.

Samtidig undersøger Gabriel, om der har været tale om svindel.

- Der er herudover, gennem involvering af professionelle rådgivere, igangsat undersøgelse af, om uregelmæssighederne er opstået som følge af svigagtige forhold, skriver Gabriel i årsregnskabet.

Det landede i 2023/24 en omsætning på 483,5 mio. kr. mod 454,5 mio. kr. i 2022/23.

Driftsresultatet steg til 19,7 mio. kr. fra 13,1 mio. kr., mens bundlinjen viser et underskud på 15,7 mio. kr. mod et tab på 44,1 mio. kr. regnskabsåret før.

Furnmaster, der også tæller selskaber i andre lande end Mexico, blev i øvrigt sat til salg tilbage i august og optræder derfor som ophørende aktivitet i regnskabet.

- Der har, siden processen blev opstartet, været tilfredsstillende interesse for at overtage ejerskabet af koncernens Furnmaster-forretning. Dialogen med køberemner er dog endnu ikke så konkret, at den kan danne grundlag for estimat af påvirkning på koncernen ved eventuelt gennemført frasalg, skriver Gabriel, der venter, at en handel gennemføres i dette regnskabsår.

For hele 2024/25 venter Gabriel en omsætning på 485-530 mio. kr. samt et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 20-30 mio. kr.

Tabel for Gabriel Holdings årsregnskab 2023/24:

Mio. kr. FY 2023/24 FY 2022/23
Omsætning 483,5 454,5
EBIT 19,7 13,1
Resultat før skat, fortsættende 4,0 3,1
Nettoresultat -15,7 -44,1

Gabriel Holdings forventninger til 2024/25:

Mio. kr. Ved FY 2023/24
Omsætning, fortsættende aktiviteter 485-530
Driftsresultat, EBIT 20-30

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne