USA/lukning: Ujævn handel endt med beskedent plus - Meta tyngede - Eli Lilly løftede

Udgivet den 09-01-2025  |  kl. 06:35  |  

De amerikanske aktier steg onsdag beskedent, mens renterne også stod relativt stille.

Handelen var uden en entydig retning, da markedet flere gange og faktiske det meste af handelen var i minus, og med en blandet udvikling for de helt store teknologinavne.

Presset på Nvidia lettede en del efter nedturen tirsdag, mens andre af ugens chip-vindere omvendt kom under øget pres. Til gengæld vandt Apple og Microsoft frem, mens Meta Platforms faldt tilbage.

Der var en tilsvarende opdeling for de cykliske sektorer, ligesom der kunne ses en opsplitning af feltet i sundhedssektoren.

Det brede S&P 500-indeks steg knap 0,2 pct., men var også i sit laveste onsdag nede med 0,6 pct.

Dow Jones steg desuden 0,3 pct., mens Nasdaq dog satte sig 0,1 pct.

Torsdag holder aktiemarkederne i USA lukket grundet begravelsen af den tidligere præsident Jimmy Carter.

Dermed kan investorerne begynde at forberede sig på fredag, hvor markedet igen åbner. Her indikerer futures torsdag morgen en rød handelsstart, hvor S&P 500-futuren falder 0,1 pct., mens Nasdaq- og Dow Jones-futuren begge tikker 0,2 pct. ned.

USIKKERHED OM RENTESÆNKNINGER

Fra den amerikanske økonomi fik investorerne en skuffende opgørelse fra det private jobmarked fra ADP, som konstaterede et fald i jobskabelsen i december til 122.000 fra 146.000 stillinger i november, mens der omvendt var færre nye ledige i USA i sidste uge end ventet.

To forskellige retningspile inden fredagens officielle jobrapport for december fra det amerikanske arbejdsministerium.

Ledigheden ventes i december uændret i relativt lave 4,2 pct., og det stærke jobmarked kombineret med en genstridigt høj inflation i USA har betydet, at både Federal Reserve, centralbanken i USA, og investorerne har skruet kraftigt ned for forventningen til rentesænkninger i år.

- Mens yderligere kortsigtet styrke i arbejdsmarkedet formentlig for nu vil holde forventningerne på omkring en-to rentesænkninger i 2025, så mener vi stadig, at inflationen langsomt vil bevæge sig ned, mens beskæftigelsen forbliver i balance, hvilket vil tillade Federal Reserve at sænke renten tre gange i 2025, kommenterer Chris Senyek, chefstrateg hos Wolfe Research, dog over for Bloomberg News.

For hele året regner investorerne imidlertid ifølge handelen med rentefutures med et sted mellem en og to lempelser på 0,25 pct.point, mens centralbankens ledelse på det seneste rentemøde i december selv indikerede to nedsættelser.

Et referat af mødet, offentliggjort onsdag, pegede også på, at rentesænkningerne vil blive sat ned i fart i 2025.

FALDT PÅ SÆNKET ANBEFALING

I S&P 500 klarede sundhedsaktierne sig bedst med et plus på 0,5 pct., mens dagligvarer såvel som råvarer og materialer også steg 0,5 pct. hver især.

For vækstsektorernes vedkommende var der plus til it og cyklisk forbrug på 0,1-0,2 pct., mens kommunikationsservice tabte 0,7 pct.

Microsoft vekslede onsdag mellem plus og minus, men endte med en fremgang på 0,5 pct., hvilket var nok til at være det største bidrag til markedsfremgangen, mens Apple, ligeledes inden for it, steg 0,2 pct.

I samme sektor satte chipkæmpen Nvidia sig marginalt, mens konkurrenten Advanced Micro Devices derimod faldt en del tungere med 4,3 pct. til 121,84 dollar, da investeringsbanken HSBC sænkede sin anbefaling af aktien til negative "reducer" fra positive "køb", samtidig med at kursmålet næsten blev halveret til 110 dollar.

I kommunikationsservice var der onsdag desuden et minus på 1,2 pct. til Meta Platforms, mens Alphabet mistede 0,8 pct.

Der var til gengæld god gænge i it-aktien i Ebay, som steg 9,9 pct., da netop Meta for at imødekomme konkurrencemyndighederne vil tillade salgsannonce fra Ebay at blive vist i Facebooks Marketplace.

Til gengæld var der fremgang til Novo-konkurrenten Eli Lilly, som blandede sig i topstriden med et plus på 1,8 pct. I sundhed steg Boston Scientific også med 4,3 pct., da medicoselskabet har indgået en aftale om at overtage Bolt Medical for 443 mio. dollar.

Derimod faldt Johnson & Johnson med 2,7 pct. efter en kommentar fra investeringsbanken Wells Fargo om, at der er forsyningsvanskeligheder med selskabets ablationsapparat på grund af bivirkninger.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne