Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning

Udgivet den 21-01-2025  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder får æren for at kvittere for Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus.

Og det kan mærkes i handelen i Asien tirsdag, hvor investorernes ængstelse slår igennem, da investorerne er yderst følsomme over for de mange meldinger fra den nye præsidents planer for handelsforbindelser og især toldsatser.

Umiddelbart var der glæde over en mulighed for en forsinkelse i Trumps implementering af toldsatser efter en kort omtale af emnet i hans indsættelsestale, men glæden varede kun kortvarigt, da han efterfølgende koncentrerede sig om at indføre 25 pct. told på varer fra Mexico og Canada allerede den 1. februar, uden at nævne Kina.

- De første par timer af Trump-administrationen har understreget, at det politiske miljø igen vil være dynamisk, og markederne bør forberede sig på volatilitet. Det er klart, at markederne fejrede for tidligt med toldtrusler, der udeblev i begyndelsen af Trumps åbningstale, siger chefstrateg Charu Chanana fra Saxo Markets i Singapore til Reuters.

Den amerikanske aktiefutures steg umiddelbart markant, men er siden faldet tilbage til at indikere mere beskedne stigninger på 0,1-0,3 pct., når markedet genåbner efter den lange weekend i New York.

Trumps planer om høje importtariffer har været et centralt fokusområde for finansmarkederne og nogle investorer havde forventet en hurtigere indførelse af tariffer i samme øjeblik, han tiltrådte.

- Vi er ret sikre på, at Trump vil gå videre med toldtiltag. Det står helt klart, hvad hans hensigt er, og det faktum, at han ikke har taget fat på det på dag ét, betyder ikke, at det ikke længere er på dagsordenen. Vi må vente og se, hvilken form det tager, siger chefanalytiker Khoon Goh fra ANZ i Singapore.

I Hongkong stiger Hang Seng-indekset 1,1 pct., og på fastlandet er der plusser i Shanghai Composite og CSI 300 på 0,2 pct. og 0,4 pct.

De japanske aktieinvestorer er mere tilbageholdende. Nikkei 225 øger 0,1 pct., mens Topix-indekset falder i samme størrelsesorden.

MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,1
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng +1,1
China Shanghai Composite +0,2
China CSI 300 +0,4
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI -0,5
Sydney ASX 200 +0,6

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank