Ambus endelige regnskab indeholder småt med nyheder: Sydbank spår ingen kurspåvirkning

Udgivet den 30-01-2025  |  kl. 08:17  |  
Arkiv: Foto

Ambu har torsdag morgen bekræftet udviklingen i første kvartal med sit endelige regnskab for perioden.

Medicoselskabet var allerede ude 9. januar med foreløbige tal for perioden og en opjustering af forventningerne.

Derfor er der kun de små nuancer for investorerne at tygge på, lyder vurderingen fra Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen.

- En meget meget stor del af spændingen omkring udviklingen i regnskabet var taget ud med de overordnede regnskabstal for første tal og opjusteringen af prognosen, forklarer han og tilføjer, at "det er småt med nyheder i regnskabet".

Der er dog enkelte nuancer, der springer i øjnene - navnlig i Ambus vækstben Endoscopy Solutions. Her voksede salget af endoskoper inden for pulmonologi - lungeendoskopi - med 17,7 pct.

- Det er bedre, end det var ventet. Det afspejler en god underliggende udvikling, men også timing i ordrerne i forhold til de forskellige kvartaler, som driver væksten i det her kvartal, siger Søren Løntoft Hansen.

Omvendt var udviklingen inden for urologi og øre-næse-hals med en samlet organisk vækst på 23,9 pct. under markedets forventninger, tilføjer han.

Ambus opjustering og de foreløbige tal blev belønnet med et plus på over 17 pct. Der bør derfor ikke være den store kursreaktion i vente, når aktiemarkedet åbner torsdag.

- Aktien bør ikke gøre super meget, i og med at vi kendte regnskabstallene i forvejen. Det, der skal drive den, er de små nuancer, der er inden for specielt Endoscopy Solutions, forklarer Søren Løntoft Hansen.

Dagens regnskab bør dog ikke føre til en væsentlig kursændring i hverken op- eller nedadgående retning, konkluderes det.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank