Obligationer/åbning: Rentehop fra start inden Fed-chef kommer i skudlinjen

Udgivet den 11-02-2025  |  kl. 08:43  |  

Det danske obligationsmarked er præget af rentestigninger fra morgenstunden. Det sker på en dag, hvor handlerne skal se langt efter store nøgletal at tage bestik af.

Fokus rettes formentlig i stedet mod chefen for Federal Reserve, Jerome Powell, som skal stå skoleret foran Senatets bankkomité, når han skal gøre status for centralbankens kamp mod inflationen i sin halvårlige rapportering.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation stiger i de indledende handler med 3 basispoint til 2,10 pct.

Det sker efter mandagens rentefald på 3 basispoint, da USA's præsident, Donald Trump, endnu en gang fik sat gang i de finansielle markeder med nye toldvarsler. Denne gang lød det, at der lægges 25 pct. på al stål- og aluminiumimport til USA.

Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, tager hul på to dage med taler, hvor det tirsdag foregår foran Senatets bankkomité, mens Repræsentanternes Hus venter onsdag.

Efter en indledende tale fra Jerome Powell får komitéens medlemmer mulighed for at stille spørgsmål. Her ventes det, at både demokrater og republikanere vil trykteste centralbankschefen om Trump-administrationens politikker, hvor told, beskatning, immigration og regulering skaber usikkerhed om USA's økonomiske udsigter, skriver Bloomberg News.

På nøgletalsfronten er kalenderen tæt på tom. Vigtigste indspark bliver det amerikanske NFIB-indeks, der måler optimismen blandt de små virksomheder. Det ventes for januar at falde til 104,7 fra 105,1 i forrige måned.

Et indeks over 100 betyder, at der er overordnet optimisme blandt virksomhederne.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant