Von der Leyen vil svare igen på Trumps told på stål og aluminium
EU og USA er tilsyneladende ved at indlede den toldkrig, som mange håbede at undgå.
Mandag aften meddelte USA's præsident, Donald Trump, at han vil indføre en toldafgift på 25 procent på import af stål og aluminium i USA. Det vil også ramme eksport fra EU.
Tirsdag fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at der vil komme et modsvar fra EU.
- Jeg beklager dybt USA's beslutning om at indføre told på europæisk stål- og aluminiumseksport. Tariffer er skatter - dårlige for erhvervslivet, værre for forbrugerne, siger von der Leyen i en skriftlig kommentar.
Her siger hun ikke præcist, hvordan EU vil svare igen. Men der vil komme et modsvar, fastslår von der Leyen.
- Uberettigede toldsatser på EU vil ikke forblive ubesvarede - de vil udløse faste og forholdsmæssige modforanstaltninger. EU vil handle for at beskytte sine økonomiske interesser.
- Vi vil beskytte vores arbejdere, virksomheder og forbrugere, siger von der Leyen.
/ritzau/
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›