Rheinmetall sendes til tops: HSBC venter stor efterspørgsel og sætter kursmålet derefter

Udgivet den 14-02-2025  |  kl. 16:26  |  

De europæiske regeringer er nødt til at øge forsvarsinvesteringerne for at imødekomme kravene fra den amerikanske regering.

Det mener HSBC's analytiker Dario Dickmann, der af den grund spår gyldne tider for den tyske forsvarsgigant Rheinmetall.

Selskabet har fået hævet kursmålet til 1000 euro fra 700 euro - det højeste kursmål blandt analytikere, der indberetter til Bloomberg News.

- Vi ser klare tegn på en kommende stigning i det europæiske forsvarsbudget drevet af højere Nato-mål og stigende pres fra USA, skriver Dario Dickmann i et notat ifølge Bloomberg News.

Rheinmetall og forsvarssektoren har været på en rutsjetur i den forgangne uge, hvor indledningsvise fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland med USA som mægler lagde pres på aktierne.

Sidenhen er aktierne dog steget, efter at markedet har ræsonneret sig til frem, at en fredsperiode sandsynligvis vil blive brugt til at opruste.

- Ukraine - og tætte allierede - vil sandsynligvis bruge enhver fredsaftale til at opruste deres arsenaler betydeligt, skriver analytiker Allessandro Pozzi fra Mediobanca i et notat ifølge Bloomberg News.

USA's forsvarsminister, Peter Hegseth, opfordrede i denne uge Natos medlemmer i Europa til at øge forsvarsbudgettet til 5 pct. af BNP fra nuværende 2 pct.

Fredag stiger aktien i Rheinmetall 9,7 pct. til 830,70 euro på børsen i Frankfurt. Før Ruslands invasion af Ukraine for snart tre år siden kostede en aktie i forsvarskoncernen mindre end 100 euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til